Betonbranchen efterlyser vækstpakker
- Der skal sættes gang i spændende, energirigtigt byggeri med godt indeklima, mener Peter Assam, formand for Dansk Beton
Det er en festdag for byggebranchen når Dansk Beton den 5. marts afholder konference om Bæredygtig Beton og hædrer byggeriet med fire priser. Men det er også et nødråb til regeringen: "Sørg nu for, at vækstpakke bliver ambitiøs og også sætter fokus på, at hverdagsbygningerne – skoler, hospitaler og boliger – bliver bæredygtige og smukke.
- Tiden er moden til en vækstpakke, der kan forhindre, at byggeerhvervet havner i flere års aktivitetsmæssig bølgedal. Der skal sættes gang i spændende, energirigtigt byggeri med godt indeklima. Ellers risikerer vi, at mange dygtige, danske virksomheder bliver lænset for deres kompetencer, fordi de bliver nødt til at afskedige kompetente medarbejdere. Også de medarbejdere, der skal udvikle virksomhederne og deres produkter.
Det sagde Dansk Betons formand, adm. direktør i Spæncom A/S Peter Assam, da han i går åbnede Bæredygtig Beton Konferencen i Koncerthuset i DR-Byen – betonbranchens Oscar-fest, hvor der blev uddelt fire priser til fremragende byggerier med beton.
- Byggeriet mærker for alvor konsekvenserne af den globale, økonomiske krise. For hver ti medarbejdere, der mister deres arbejde i bygge- og anlægssektoren, koster det otte jobs i de erhverv, der leverer til byggeriet. I betonindustrien har flere hundrede medarbejdere allerede mistet deres job, og fabrikkerne står i en meget alvorlig situation, pointerede Peter Assam.
”fortsættes…”Peter Assam vurderer, at mange af branchens virksomheder er i farezonen for at bukke under.
- Men det er ikke kun for byggeriet skyld, at der skal ske noget snart. For hver uge, regeringen har tøvet med at iværksætte en vækstpakke, har dansk økonomi gravet sig længere og længere ned i krisen. Fra december til januar steg ledigheden med 5.000 personer. Fortsætter ledigheden med at stige i samme takt, kan vi inden årets udgang have 120.000 ledige, fremhævede Peter Assam.
- Dansk Byggeri har gennem længere tid anbefalet, at regeringen skal lempe finanspolitikken for at afbøde de værste konsekvenser af den internationale krise. Nu er det endelig erkendt, at der er behov for at stimulere økonomien. Nu har regeringen endelig udvist handlekraft, og taget fat i behovet for vedligeholdelsesefterslæb og energirenovering, fastslog Peter Assam på
Bæredygtig Beton Konferencen som hylde markante, bæredygtige byggerier med beton.
- Byggerierne er i udstrakt grad kultur- og luksus bygningsværker. Mesterværkerne i dansk byggeri – i kontrast til de bygninger, vi tilbringer størstedelen af tiden i, skoler, institutioner, hospitaler og lignende.
Hvorfor får vi ikke lov til at skabe mesterværkerne i hverdagsbyggeriet – vi har mulighederne for at gavne samfundsøkonomien og skabe et rigere Danmark, sagde Peter Assam og tilføjede, at der er nok at tage fat på, for vedligeholdelsesefterslæbet på offentlige bygninger og anlæg er veldokumenteret.
Gang i offentlige byggeprojekter
- Der er behov for flere tidssvarende ældreboliger. Sygehussektoren en af de værste energisyndere og trænger til et løft, når der skal bygges nyt. Mange skolers tilstand er begrædelig, og det dårlige indeklima forringer elevernes indlæring. Desuden skal den samlede danske bygningsmasse gøres mere energieffektiv. Det er alt sammen rentable investeringer, der vil gavne samfundet, og med beton kan bæredygtigt byggeri forenes med et sundt indeklima,
- Hvis regeringen har brug for yderligere argumenter for at gennemføre disse arbejder nu, så vil vi inden for en ikke al for lang tidshorisont vil se antallet af faglærte bygningshåndværkere rasle ned. Så det gælder om at udnytte den ledige kapacitet i byggeriet, mens den er der. Og det er den nu, understregede Peter Assam.
tøtte