BIG går i højden i KinaFacaden er udformet efter origamiprincippet med de

BIG går i højden i Kina

BIG skal designe bæredygtigt højhus i Shenzhen, Kina

BIG + Arup + Transsolar er kåret som vindere i en indbudt international konkurrence om kontorkomplekset Shenzhen International Energy Mansion på 96.000 kvm.

Formålet med den internationale konkurrence har været at udvikle en arkitektonisk løsning til det nye hovedsæde for energivirksomheden Shenzhen Energy Company. Hovedsædet, som skal ligge i centrum af Shenzhen, skal integreres i de omkringliggende omgivelser og designes til at modstå byens tropiske klimaforhold.

BIGs vindende designforslag blev udvalgt af eksperter fra Shenzhens byplanlægning, ledet af jury-formanden Alejandro Zaera-Polo og repræsentanter fra energivirksomheden. Det nye højhus skal udgøre et nyt, 200 meter højt, vartegn for Shenzhens kulturelle, politiske og økonomiske centrum.

Kombinationen af en effektiv organisering af etageplaner og en bæredygtig facade, som både passivt og aktivt reducerer bygningens energiforbrug, er hovedingredienserne i bygningens bæredygtige og effektive design.

”fortsættes…”

Højhuse har længe været økonomisk favorable, når der skulle skabes fleksible, funktionelle og velbelyste kontorbygninger til mange medarbejdere og således imødekomme eksisterende efterspørgsel og behov. Fokus på sidstnævnte har i høj grad overskygget hensynet og omtanke for miljøet og konsekvenserne ved det omfattende energiforbrug.

BIGs vision er, at højhuse skal udvikles til en ny type af bæredygtige bygninger, der skal udnytte skyskraberens klassiske fordele som fleksibilitet, dagslys og tæthed, og samtidig udvikle nye egenskaber med særlig fokus på energiforbrug og bæredygtighed: opnåelse af maksimal naturlig belysning med minimale gener fra skarpt sollys eller indbyggede måder at begrænse behovet for mekanisk nedkøling.

- Shenzhen International Energy Mansion skal være den første af sin art til at kombinere højhusets klassiske fordele, med eksterne elementer som sol, dagslys, luftfugtighed og vind - for at skabe maksimal komfort og kvalitet for bygningens brugere. Højhuset vil fremstå som en hårfin mutation af den klassiske skyskraber - en naturlig evolution frem for den desperate revolution, forklarer Bjarke Ingels, Partner-In-Charge, BIG

Traditionelle glasfacader har en lav isoleringsevne og ringe filtrering af direkte sollys, hvilket medfører et overophedet og fugtigt indeklima. Energiforbruget til nedkøling bliver dermed ekstremt højt, et problem som ofte imødekommes med tunge, tonede og tykke vinduesglas, der får udsigten til at syne evigt trist og kedelig.

- Udgangspunktet for projektet er en effektiv organisering af etageplanerne, og en facade, som er særligt tilpasset til de lokale vejrforhold. Ved at fokusere på netop facaden kan bygningens bæredygtighed optimeres betydeligt, oplyser Andreas Klok Pedersen, Projektleder og Associate Partner i BIG.

Facaden er udformet efter origamiprincippet, gennem hvilke man opnår en struktur med delvist åbne og lukkede dele. Bygningens lukninger danner en højisoleret facade, som samtidig blokerer og begrænser generne fra direkte sollys. Udvendigt vil de lukkede dele bestå af solpaneler, som forsyner nedkølings- og airconditionfunktionerne indenfor med energi.

Direkte sollys bliver bortreflekteret af indvendige paneler uden at kompromittere det naturlige dagslys og udsigten gennem det klare vinduesglas. Selv med direkte sol fra øst eller vest vil størstedelen af solstrålerne reflekteres væk fra glasset på grund af vinduets flade vinkel. De reflekterede stråler øger desuden effektiviteten af solpanelerne. Kombinationen af minimal passiv solvarme og aktive solpaneler reducerer højhusets energiforbrug med mere en 60 pct..

tøtte

8/9 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød