Billund som børnenes hovedstadBillund skal udvikles til et globalt centrum for,

Billund som børnenes hovedstad

Visionen ”Billund - Capital of Children” udarbejdet af Årstiderne Arkitekter, MindFolio og Gehl Architects har netop vundet Billund Kommunes idékonkurrence

Billund kan omdannes til fremtidens internationale vidensklynge om børn med forskningscenter, et børnehospital, en international skole, hotel, event- og konferencefaciliteter, nye forretningskoncepter og underholdningsaktiviteter. Alt sammen aktiviteter, der skal skabe liv og tiltrække endnu flere turister og forretningsmuligheder.

Sådan lyder blot nogle af vinder-visionerne i en netop afviklet idékonkurrence for udvikling af bymidten i Billund. Vinder-projektet er udviklet af Årstiderne Arkitekter og projektpartnerne Gehl Architects og det London-baserede MindFolio.

Visionen er udviklet med udgangspunkt i Billunds eksisterende styrker som hjemby for LEGOLAND, LEGO og senest feriecenteret Lalandia. Det stærke, internationale fundament har Årstiderne, Gehl Architects og MindFolio videreudviklet til konceptet ”Billund - Capital of Children.

- Visionen og den bærende idé er at udvikle Billund til et globalt centrum for, om og med børn. I dag findes der ikke noget sted i verden med et internationalt forsknings- og vidensmiljø omkring børn. Som Silicon Valley, der er udgangspunkt for al viden og udvikling indenfor it, forestiller vi os Billund som fremtidens vidensklynge om børn.

Et sted, hvor man underviser, praktiserer, pionerer, eksperimenterer, producerer og konsulterer. Et sted som inviterer og huser verdens mest inspirerende tænkere, siger adm. direktør Torben Klausen, Årstiderne Arkitekter A/S.

Han peger på, at Billund i forvejen har et velfungerende lokalsamfund, der er vant til at håndtere turisme og samtidig har den nødvendige infrastruktur med for eksempel international lufthavn.

”fortsætter…”

I børnenes hovedstad forestiller vinderteamet sig bl.a. et uddannelses- og forskningscenter med fakulteter som arkitektur og design, indlæring og leg samt ernæring og sundhed – alt sammen med udgangspunkt i børn. Sammen med nye faciliteter som landets første børnehospital for genoptræning og terapi, et businesscenter som ”rugekasse” for nystartede virksomheder, nye underholdnings- og forretningskoncepter og et outletcenter foreslår vinderteamet det hele placeret i og omkring Billunds bymidte.

- Som regel placeres et campus-område i en isoleret del af en by. Derved spilder man en oplagt mulighed for at styrke den eksisterende by. Vi ønsker at skabe liv i bymidten med plads til studenter- og forskerboliger, hotel og indkøbsmuligheder. Derfor skal bymidten også udvikles attraktivt og med charme, siger Torben Klausen.

I vinderprojektet indgår desuden også rekreative elementer som grønne områder, legeområder, trafik og parkering for hele bymidten.

- Vi er glade for og stolte over at have vundet. Vi har arbejdet gennem lang tid på projektet og har allerede fået mange positive tilkendegivelser – både i Danmark og i udlandet – i forhold til visionerne. Nu glæder vi os til det videre forløb med udviklingsarbejdet i Billund Kommune, siger Torben Klausen.

I det nye år vil Billund Kommune med udgangspunkt i idékonkurrencens vinderprojekt inddrage alle interesserede borgere i arbejdet med at udvikle byen til børnenes hovedstad.

tøtte

Se mere her …

21/12 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød