bips konference 2009 - Mød Panelet!
Samarbejde. For succesfulde resultater i byggeri og anlæg. På bips konference den 7. september kan du også møde følgende
På bips konference den 7. september kan du også møde følgende paneldeltagerne:
Flemming Wulff Hansen, Vedligeholdelseschef, Københavns Kommune
René Kræmer, Projektdirektør, COWI
Bo Boje Larsen, Arkitekt, partner, 3xN Arkitekter
Asger Brøndum, Adm. direktør, Brøndum
Lars Riemann, Markedsdirektør, Rambøll
som vil debattere over emnet: Hvordan ændres branchens samarbejdsformer, så digitaliseringen udnyttes bedst muligt?,
Anne Windfeldt Trolle, Branchedirektør, DI byggematerialer er ordstyrer.
Byggebranchen har mange parter med hvert sit syn på projekterne, og prisen på ydelserne er under konstant pres. Det har ført til samarbejdsformer, der fokuserer på at tilpasse egne ydelser til det faldende honorar (eller at skubbe mest muligt arbejde til andre parter) og til fastlåste organiseringsformer.
Der har været mange forsøg på at ændre samarbejdsformerne, men kun sjældent med fokus på de muligheder, der ligger i at bruge sammenhængende digitale værktøjer i hele byggeprocessen. Er det muligt at ændre samarbejdsformerne, så de klassiske problemer omkring datagenbrug, sene ændringer i projektmaterialet etc. kan minimeres ved at strømline den digitale kommunikation?
Hvem skal efterspørge eller fremprovokere denne udvikling? Hvordan sikrer man at honorarfordelingen afspejler arbejdsfordelingen i den nye fordeling af rollerne? Hvad kræves af ændrede retningslinjer, regler, og er der behov for ny lovgivning for at understøtte udviklingen?
Konferencen henvender sig til alle aktører både bygherren, projekterende, udførende og leverandørerne inden for byggeri og anlæg.