Blå gasbeholder får nyt livValby Gassilo skal være et synligt, bæredygtigt la

Blå gasbeholder får nyt liv

Den store, blå gasbeholder i Valby transformeres og får nyt liv som en bæredygtig vidensby

- Vi vil gøre Valby Gassilo til et synligt, bæredygtigt landmark med solcellepaneler og

mos på facaden. Og indenfor blander vi forskellige funktioner – boliger, kultur, erhverv - og laver en bæredygtig vidensby. Her kan der f.eks. være et eksperimentarium, hvor det er muligt at afprøve bæredygtige materialer og tekniske løsninger. Og så skal siloen være CO2 neutral og kunne levere strøm til nærområdet, siger arkitekt maa og indehaver Ole Hornbek fra JJW Arkitekter.

Arkitektfirmaet udviklede i efteråret 2008 visionen for Valby Gassilo, da beholderen

uden en ny funktion er i overhængende fare for at blive revet ned og alle dens spor og fortællinger blive slettet. Den formulerede vision har fokuseret på at give et nyskabende og bæredygtigt bud på, hvordan den eksisterende bygning kan transformeres og genbruges.

Den videre udviklingsproces er formuleret i en konstruktiv dialog mellem tre parter, der alle brænder for visionen om Valby Gassilo: JJW Arkitekter, der fødte idéen,

kommunikationsfirmaet Rekommanderet, der agerede fødselshjælper og

folketingsmedlemmet Ida Auken, der pustede en masse energi og perspektiver i idéen, da hun første gang hørte om den.

”fortsættes…”

- I den videre proces kombinerer vi arbejdet med en borgerproces med fokus på idéer og visioner for den fremtidige brug med en proces, hvor projektets tekniske og økonomiske bæredygtighed gøres til genstand for nærmere studier. Samlet set giver det en proces, der binder visioner, tiltrækningskraft og ejerskab sammen, så vi ved indgangen til 2010 har et godt grundlag for at beslutte, hvordan Valby Gassilo bedst kan udnyttes og udvikles, så vi undgår at den rives ned, forklarer Ole Hornbek.

- Valby Gassilo har potentialet til at blive et levende symbol på det paradigmeskifte, som vi i øjeblikket er vidne til. Et skifte fra et industrisamfund, hvor beholderen var garant for øget vækst, til et samfund, hvor væksten ikke må ske på bekostning af vores fælles ressourcer. Ved at genbruge det unikke, industrielle bygningsværk og ved at transformere dens anvendelse og klæde den på arkitektonisk, får den mulighed for at blomstre igen og både blive et vartegn for Valby og København og samtidig være et symbol på Københavns bæredygtige udvikling, siger Ole Hornbek.

- At behovet for den bæredygtige vidensby eksisterer blev understøttet af OECD’s nylige rapport, hvor det bliver påpeget, at der er behov for at fremme innovation og forskning og gøre hovedstaden til et mere attraktivt sted at bo og arbejde.

Ellers kan vi ikke tiltrække, udvikle og fastholde de, der ifølge OECD sikrer landets fremtid. Her bliver det afgørende at have et sted som Valby Gassilo, fordi dets autentiske historie, beliggenhed, størrelse og unikke rum på samme tid kan indeholde, symbolisere og synliggøre Danmarks svar på udfordringerne med at udvikle sig bæredygtigt, siger Ole Hornbek.

- Valby Gassilo er et fantastisk visionært projekt, der giver krop til mange forskellige

bæredygtighedstanker. Det er samtidig en enestående mulighed for København, der med dette projekt kan skabe international opmærksomhed, sådan som lignende projekter har løftet andre byer i verden. Samtidig er det også at vigtigt at huske på OECD’s konklusion om, at det, der gavner hovedstaden, også gavner Danmark, siger folketingsmedlem Ida Auken.

- Kort fortalt er visionen, at gøre Valby Gassilo en inspirerende vidensby, hvor

virksomheder, forskere og borgere færdes i et autentisk og inspirerende miljø. Den indre struktur opbygges således, at vidensdelingen har optimale vilkår, og netværk skabes naturligt. En udformning der understøtter det faktum, at vi er gensidigt afhængige af hinanden i netværkssamfundet, siger Ole Hornbek.

Ambassadører og aktører

Sociolog og kommunikationsrådgiver Søren Houen Schmidt forklarer, at man for at sikre lokal opbakning, faglig kvalitet, økonomisk realisme og samtidig fastholde de høje visioner i de seneste måneder har samlet faglige aktører og lokale ambassadører, som gerne vil bidrage i den videre, udviklende proces.

- Fællesmængden er, at alle kan se meningen med projektet og idéen om at udnytte og udvikle den tomme silo. I arbejdet med at samle disse personer har vi mødt enorm positiv feedback og begejstring, hvilket giver os et positivt rygstød, når vi nu starter den åbne udviklingsproces, som allerede er i gang på www.valbygassilo.dk, siger kommunikationsrådgiver Søren Houen Schmidt.

tøtte

Se mere om projektet her…

30/3 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød