Bolig+etagebyggeri i AalborgBOLIG+ etagebyggeriet på i alt 7.000 kvm. med 60 b

Bolig+etagebyggeri i Aalborg

Vinderen af BOLIG+ konkurrencen om Danmarks første energineutrale etageboligbyggeri er fundet

BOLIG+ projektkonkurrencen blev vundet af konkurrenceholdet TEAM+

v/ arkitektfirmaet ARKITEMA, Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, FAKTOR 3 Aps, DONG Energy, Thornton Thomassetti, Boligforeningen Ringgården og BAU-HOW Danmark.

BOLIG+ etagebyggeriet på i alt 7.000 m2 med 60 boliger skal opføres på den tidligere Kosangasgrund ved havnefronten i Nørresundby.

Byggegrunden er i lokalplanen udlagt som et arkitektonisk eksperimentarium.

Alle boligerne skal på årsbasis kunne klare sig helt uden el og varme leveret udefra og i stedet forsynes fra vedvarende energikilder – og løsningen i BOLIG+ byggeriet er allerede nu bedre end de mindstekrav, EU har opstillet for boligers energiforbrug.

Konkurrenceopgaven består af to dele. Dels det konkrete BOLIG+ etageboligprojekt i Aalborg, dels et principielt BOLIG+ energikoncept, der stilles til rådighed for branchen som shareware.

Det overordnede mål med BOLIG+ konkurrencen er at vise nye veje og synliggøre, at det ikke alene er muligt at sænke energiforbruget i bygninger markant – det er samtidig muligt at få et godt indeklima og byggeri af høj arkitektonisk kvalitet, når ingeniører og arkitekter indgår i tæt samarbejde.

”fortsættes…”

BOLIG+ vinderprojektet fra TEAM+ er en illustration af, hvor simpel løsningen af den stillede opgave kan være, skriver dommerkomiteen:

”Vinderforslagets opskrift på at levere et BOLIG+ projekt kan formuleres med få ord:

Gode, gennemlyste og fleksible boliger i en kompakt, velisoleret og tæt bygningskrop orienteret og formet, så bygningens overflade modtager mest mulig solenergi, virker solafskærmende og er forsynet med den nødvendige teknik for maksimalt udbytte af koblingen mellem brugeradfærd, passive virkemidler, solenergi og den lokale, fossile energiforsyning.”

”Samlet set udtrykker vinderprojektet en meget nøgtern vurdering af, hvad der skal til for at indfri de fem BOLIG+ dogmer, og det er det projekt, som bredest indfrier de krav, der er stillet af konkurrenceudskriverne. Ønskerne til energineutralitet, økonomi, indeklima og udviklingspotentialer er vægtet højt i forslaget og slår positivt igennem i vurderingen af forslagets kvaliteter.”

Med BOLIG+ Energineutrale Boliger i Aalborg har konkurrenceudskriverne stillet meget høje krav til byggebranchen om udvikling af integreret design for at fremme miljøoptimering af byggeriet og hermed højne byggeriets kvalitet og byggesektorens konkurrenceevne nationalt og internationalt.

I alt fem konkurrencehold, ud af 44 ansøgere i prækvalifikationsrunden, tog BOLIG+ udfordringen op. Resultatet er fem meget forskellige bud på løsningen af en kompleks byggeopgave med fokus på dagslys, indeklima, energineutralitet og arkitektonisk kvalitet – uden tilskud til opførelsen.

BOLIG+ projektkonkurrencen er udskrevet af Akademisk Arkitektforening og Ingeniørforeningen i samarbejde med BOLIG+, bygherren A. Enggaard A/S og Aalborg Kommune.

BOLIG+ er finansieret af Realdania, Elsparefonden, EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Energistyrelsen) samt de deltagende organisationer.

tøtte

28/9 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød