Byggematerialer sælges på netauktionAdm. direktør i Optimera, Arnold D. Johansen, foru

Byggematerialer sælges på netauktion

Byggevarekæden Optimera vil afholde otte netauktioner over byggematerialer om året

I dag slår Optimera Gruppen officielt dørene op til sine 19 forretninger i Danmark, der skal konkurrere med etablerede kæder som Bygma og Stark. Med den officielle åbning går også startskuddet for netauktionen Købekraft - et helt nyt indkøbskoncept i byggemarkedsbranchen, som gør det muligt for professionelle håndværkere og selvbyggere at opnå betydelige rabatter hos leverandørerne ved at pulje deres indkøb af udvalgte varer.

- Vi regner med at afholde Købekraft-auktioner otte gange om året, hvor vi bringer fire-fem produkter i spil hver gang. Ved åbningen i dag arrangeres der ekstraordinært en fysisk auktion i hver forretning, men fremover vil alt foregå på nettet. Det er nye tanker i branchen og kræver lidt planlægning fra både os og kunderne, men de økonomiske fordele er så store, at vi tror, dette er fremtiden, siger Arnold D. Johansen, administrerende direktør i Optimera Danmark.

Vil tredoble omsætningen

Optimera har fra start annonceret et opgør med traditionerne i byggemarkedsbranchen og har siden overtagelsen af XL-BYG Hornemans 18 forretninger i maj 2008 udviklet en rendyrket linje med fokus på de professionelle håndværkere og selvbyggere, så havemøbler og plæneklippere er forsvundet fra sortimentet.

Den overordnede målsætning med de nye tiltag er at tredoble omsætningen i løbet af de næste fem år. Det kræver ifølge Arnold D. Johansen både erfaring og modet til at forsøge nyt i nye tider.

- Vi går ind i markedet med en stor forandringsparathed og vilje til at tænke innovativt. Der er et åbent vindue for den leverandør, der vil satse på rådgivning, kvalitet og helhedsløsninger til de professionelle kunder, og det vindue går vi målrettet efter, siger Arnold D. Johansen.

Mere internationale netauktioner

Bliver Købekraft en succes i Danmark, er der allerede nu planer om at udrulle konceptet i alle Optimera Gruppens forretninger i Norden og Estland. På sigt er visionen at få hele den internationale organisation Saint Gobains byggedivision med ind under Købekraft-paraplyen.

- Tanken bag Købekraft er, at vi er stærke og effektive, når vi står sammen. Jo flere enheder, vi kan bestille af en given vare, jo mere fordelagtige bliver priserne for kunderne. Mit håb er, at vi med dette projekt kan skabe en nordisk og europæisk trend, siger Arnold D. Johansen.

Om Optimera

Optimera Danmark er en del af den nordiske Optimera Gruppen, som blev etableret i 2001 og drives med hovedkontor i Oslo og selvstændige landeselskaber i Danmark, Norge, Sverige og Estland.

Optimera Danmark omfatter 18 forretninger, et distributionscenter og er med sine 550 ansatte den tredjestørste aktør på det danske byggemarked. Kundegruppen er primært håndværkere og professionelle selvbyggere.

Optimera Gruppen ejes af Saint-Gobain, som er en af Europas største industrikoncerner inden for produktion og distribution af byggematerialer, glas og andre specialprodukter.

-los

9/1 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød