Byggemesse trodser krisenByggeri-messen i Fredericia har fået nyt logo

Byggemesse trodser krisen

Byggeri-messen TUN BYG 2010 i Fredericia er tæt på at melde ”fuldt hus”

Aktiviteten i byggeriet er ikke den samme som for to år siden. Men det har ikke taget pusten af Skandinaviens største byggefagmesse TUN BYG 2010, som løber af stabelen i Fredericia i dagene 16.-19. marts 2010. Allerede nu er arrangørerne nemlig tæt på at kunne melde ”fuldt hus”. 250 byggevareproducenter har således sikret sig en stand på messen, som dermed kan fejre 25-års jubilæum i flot stil.

- Vi har solgt 95 pct. af standarealet sammenlignet med 2008, hvor messen slog alle rekorder. Det er bestemt ikke nogen selvfølge, og det viser virkelig styrken i messens koncept, fremhæver adm. direktør Palle Thomsen fra Trælasthandlerunionen - TUN, der arrangerer TUN BYG 2010.

”fortsættes…”

At de positive signaler fra TUN BYG 2010 ikke er nogen tilfældighed, skriver to af de store udstillere, Rationel Vinduer og Saint-Gobain Isover, gerne under på.

- Det er den eneste byggerimesse i Danmark, der henvender sig til professionelle, er landsdækkende og har bred opbakning fra håndværkerne og tømmerhandlerne. Derfor er der så høj deltagelse hver gang, siger salgsdirektør Lars Peetz-Schou fra Rationel Vinduer.

- Alle er interesseret i at vedligeholde deres viden om produkter og løsninger, fordi kompleksiteten stiger, og der kommer nye bygningsreglementer med mere fokus på energi. Det er vigtigt for håndværkerne at kunne rådgive om energiløsninger, og det er selvfølgelig vigtigt for os at klæde håndværkerne såvel som tømmerhandlerne på til at rådgive, fastslår Lars Peetz-Schou.

Den begrundelse flugter med overvejelserne hos isoleringsspecialisten Saint-Gobain Isover:

- Vi investerer mange penge, tid og kræfter i messen, men vi har ikke været i tvivl om deltagelsen. Messen er jo en investering i fremtiden. Jeg forventer, at der kommer ligeså mange besøgende som i de foregående år, så det er en enestående mulighed for at nå ud til hele byggebranchen - tømmerhandlerne, rådgiverne og de udførende – med vores budskaber. I 2010 kommer det nye bygningsreglement, og samtidig lancerer vi nogle energieffektive løsninger, og der findes ikke noget bedre sted at markedsføre vores kompetencer end på TUN BYG, siger Jan Riis Nielsen, salgs- og marketingdirektør i Saint-Gobain Isover.

Arrangørerne forventer, at TUN BYG 2010 vil tiltrække i omegnen af 30.000 kvalificerede byggefagfolk over de fire messedage, hvor der er fri adgang for fagfolk mod registrering.

tøtte

15/10 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød