Byggeriet kan løse klima-knuden
Mere energieffektive bygninger er nøglen til et klimavenligt samfund, viser ny rapport fra Rockwool
Bedre energieffektivitet i bygninger er helt afgørende for at få skabt et klimavenligt samfund. Men trods enkelte gode eksempler er Danmark ved at blive overhalet inden om af mere ambitiøse lande. Det viser den nye, årlige klima- og miljørapport fra Rockwool International A/S.
Rapporten dokumenterer, at det er muligt at spare 80 pct. af energiforbruget i vores bygninger. Dermed kan byggeriet bidrage med en stor og afgørende del af de ambitiøse CO2-besparelser, der skal diskuteres op til klimatopmødet i København.
Bygninger sluger 40 pct. af det samlede energiforbrug i moderne samfund og udleder stigende mængder CO2. Men sådan behøver det ikke at være, fremgår det af den nye rapport
Eelco van Heel, koncernchef for Rockwool koncernen, siger:
- I dag er det muligt at skabe CO2-neutrale bygninger, som er helt uafhængige af forsyningsnettet, og vi kan renovere bygninger, så de kommer op på en meget høj energistandard. Så der en god nyhed til de politikere, der kommer til København i anledning af klimatopmødet om to måneder: Der findes en effektiv vej til et mere klimavenligt samfund - og den er hurtig, fordi vi allerede har løsningerne til at
gøre bygningerne mere energieffektive: Isolering, lavenergivinduer, solvarme osv.
"fortsættes..."
Rockwool rapporten fremhæver, at det Internationale Energi Agentur betragter øget energieffektivitet som den vigtigste faktor for at holde den globale opvarmning under 2 grader C sådan som FN’s klimapanel så indtrængende opfordrer til. Øget energieffektivitet har en stærkere virkning end selv en voldsom vækst i brugen af såvel vedvarende energi, atomkraft som CO2-lagring i undergrunden.
- Det er afgørende, at politikerne i alle lande tager hånd om den udfordring, det er at gøre bygningerne mere energieffektive. Heldigvis er der frontløbere. Lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Holland er begyndt at indføre nye skatte- og tilskudsordninger for at begrænse energiforbruget i bygninger, ligesom de generelt skærper kravene til bygningers energieffektivitet. Disse lande vil også snart overhale de danske energikrav til nybyggeri1, siger Eelco van Heel
Rapporten giver eksempler på klimavenlige initiativer, der kan inspirere politikere verden over. Den underbygger, at energieffektivitet ikke koster samfundet penge. Tværtimod. Borgere og samfundet kommer til at spare penge.
Energieffektivitet skaber desuden grønne jobs og giver os en mere sikker energiforsyning. De fleste lande oplever i dag stigende afhængighed af energiimport. Ifølge Energistyrelsen vil det i løbet af ganske få år også komme til at gælde Danmark.
tøtte