Bygherreprisen 2008 til Sjælsø
Boligfonden Bikuben og Bygherreforeningen overrakte forleden årets Byggeherrepris 2008 til Sjælsø
Bygherreprisen 2008 er netop tildelt Sjælsø primært for selskabets spektakulære byggeri på Havneholmen i København og for at have ydet en stor og markant bygherreindsats gennem de sidste 30 år på en lang række fronter. Med prisen følger 125.000 kr., der er øremærket til et kunstværk i tilknytning til byggeriet.
Sjælsøs boligprojekt på Havneholmen bygger på en helhedsplan for omdannelse af de gamle områder Kalveboderne og Sydhavnen fra industrihavn til et nutidigt integreret bolig- og erhvervsområde.
Bygherreforeningens bestyrelsesmedlem Palle Adamsen, der til daglig er direktør hos Lejerbo, overrakte prisen til Sjælsø ved et arrangement, der fandt sted fredag den 20. februar i en af de flotte lejligheder i byggeriet. Han motiverede ved overrækkelsen valget af Sjælsø med, at Sjælsø har medvirket til at udvikle nye boligtyper, som ikke er set mangen til på det danske boligmarked og givet boligarkitekturen en ny dimension bl.a. med projektet på Havneholmen.
"fortsættes..."- En af bygherrens og rådgivernes helt store udfordringer har været at udnytte den unikke og havnenære beliggenhed , sagde Bygherreforeningens bestyrelsesmedlem Palle Adamsen ved prisoverrækkelsen forleden.
- Den udfordring er løst ved, at bebyggelsen er udformet som to U-formede karreer med indre gårde, som begge åbner sig mod havneløbet. Der er trukket en mindre kanal ind i bebyggelsen, og der er placeret to fritstående tårnhuse helt ude ved kajkanten. Der er vandudsigt til tre sider og en stor del af boligerne har dermed fundamentet direkte ned i vandet. Fra stuelejligheder er der direkte adgang til egen bådebro, fremhævede Palle Adamsen.
Sjælsøs projektudviklingsdirektør Christian Lentz takkede for prisen og understregde bl.a., at selskabet er stolte af at modtage prisen for Havneholmen, fordi det uden sammenligning er det projekt, hvor der er gået mindst på kompromis.
- Som bygherre har vi jo hver gang den udfordring, at vi skal være dem, som skal få skabt noget unikt som folk synes er flot og som de vil bo i.
Vi synes, at vi med bistand fra arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg har fået skabt et byggeri, der er udover det sædvanlige, sagde Christian Lentz.
Sjælsø er en af de største projektudviklere i norden. Det en knowhow baseret virksomhed med 200 medarbejdere, der siden 1977 har udviklet ejendomme i form af nybyggeri og renovering til privatboliger, firmadomiciler, produktions- og lagerejendomme og distributionscentre.
Sjælsø er en børsnoteret virksomhed, der som sine væsentligste aktiviteter har idégenerering, projektudvikling og projektstyring samt finansiering og risikostyring inden for projektudvikling af ejendomme i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Polen. Hertil kommer salg og udlejning af erhvervs-, retail- og boligprojekter til ejere, lejere og investorer.
Sjælsøs kompetencer dækker udvikling, finansiering, styring, udlejning og salg, og målgruppen er lejere, investorer og private boligkøbere. Alle Sjælsøs kompetencer har været bragt i spil på Havneholmen, hvor Sjælsø har udnyttet deres kunde- og markedskendskab fra tidligere projekter til at stille krav til lejlighedsstørrelser, og rumfordeling, for at sikre optimale løsninger.
tøtte