Fremtidens tømrere skal udnytte de fordele, der er

Computeren skal med i værktøjskassen

Tømrerspecialet er blevet moderniseret og tager nu for alvor skridtet ind i fremtiden med IT og projektopgaver.

Den nye tømreruddannelse, som blev søsat 1. juli i år, stiller nu krav om, at eleverne skal lære at bruge it til at løse en række arbejdsgaver. Og eleverne skal som noget nyt udføre en elektronisk tegneopgave og et afsluttende projektarbejde som en del af deres afsluttende svendeprøver.

Den nye tømreruddannelse er tilrettelagt i et samarbejde mellem Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse og Undervisningsministeriet. I det faglige udvalg sidder bl.a. tømrermester Hans Hegelund-Christensen fra Dansk Byggeri og Per Nielsen fra fagforeningen TIB, der organiserer tømrerne. De er enige om, at der er brug for en ny tømreruddannelse, og at det er på høje tid, at it nu bliver en integreret del af faget. I alt er omkring 7.400 elever/lærlinge i gang med uddannelsen, hvilket gør det til landets største erhvervsuddannelse.

- Vi har talt om at indføre it i uddannelsen i flere år, og nu er det heldigvis blevet en realitet. Vi forventer, at elevernes rumlige og tegnemæssige forståelse som minimum fastholdes og gerne bliver større. Evnen til at løse konstruktionsopgaver i tre dimensioner understøttes fortrinligt af de muligheder, man finder i digitale tegneprogrammer, siger Per Nielsen.

Bedre tredimensionel forståelse

Selv om de kommende tømrersvende lærer at tegne med Autocad, er det ikke meningen, at de skal overtage opgaver fra arkitekter, konstruktører eller teknikere. Beherskelsen af it-værktøjerne skal primært hjælpe tømrerne til en bedre tredimensionel rumforståelse, og dertil kommer muligheden for – hvis nødvendigt – at lave en digital tegning eller rette i den.

Det er dog stadig et krav, at eleverne lærer frihåndstegning, så de er i stand til at tegne byggetekniske detaljer, når de står på en byggeplads og skal løse en konkret opgave. Her vil computeren ikke altid være den nemmeste løsning - og måske heller ikke tilgængelig.

Udover den nødvendige tegnings- og rumforståelse får eleverne med computeren et redskab til at foretage beregninger og informationssøgning samt til dokumentation og kvalitetssikring.

- De unge bruger i dag helt naturligt internettet som det foretrukne medie til at finde informationer, og producenter lægger produktoplysninger ud på nettet, så det er oplagt, at man også i uddannelsen får integreret it-teknologien alle de steder, hvor det er relevant, siger Hans Hegelund-Christensen.

I det hele taget ser byggefagene i disse år en stigende digitalisering, bl.a. med Det Digitale Byggeri, som anvendes af statslige bygherrer. Men også i det udførende led, blandt håndværkerne, er de digitale teknologier begyndt at vinde indpas.

- Allerede i dag anvender man kameraer og telefoner til at tage billeder af byggetekniske detaljer som dokumentation til en byggesag eller til at sende billeder til mester eller andre for at få en hurtig vurdering, der ikke forsinker byggeprocessen, siger Hans Hegelund-Christensen.

fortsættes

Helhedsorienteret projektundervisning

En anden nyhed i uddannelsen er, at en del af svendeprøven nu bliver afholdt som en projektopgave. For at løse den skal eleverne gennem en helhedsorienteret projektundervisning, så de arbejder med deres opgaver på tværs af fag og på tværs af teori og praktik på samme måde, som man arbejder sammen om at løse opgaverne på en byggeplads. Lærerne bliver i projektfaserne mere konsulenter på sidelinjen, der kan spørges til råds. Og eleverne kan ikke sidde på bagerste række og gemme sig, fremhæver Hans Hegelund-Christensen. De skal på banen, tage initiativ og komme med løsningsforslag.

Per Nielsen håber, at de nye krav vil medføre, at der kommer bedre integration af fagene på uddannelsen.

- Vi håber, at skolerne nu med den helhedsorienterede tilgang vil prøve at få eleverne til at arbejde med nogle projekter, hvor man skal trække både på de almene og de tømrerfaglige kompetencer, så eleverne bedre oplever en gensidig afhængighed mellem fagene,” siger Per Nielsen.

- Eleverne gider ikke folkeskolen én gang til, hvor de bare passivt skal sidde og modtage undervisning. Derfor skal tømreruddannelsen tilbyde en undervisningsform, som kan engagere eleverne. Den helhedsorienterede projektundervisning giver forhåbentlig mulighed for at lave nogle forløb, som kan fastholde eleverne i højere grad endnu. Særligt på grundforløbet, hvor det største frafald sker, er der brug for at øge fastholdelsen, og her håber vi, at skolerne vil udnytte den frihed, de har fået, til at tænke i undervisning, der bedre imødekommer de svage elever, som ellers ville falde fra, siger Hans Hegelund-Christensen.

Selve den afsluttende svendeprøve bliver dog stadig todelt, med den teoretiske prøve på skolen, mens den praktiske svendeprøve afholdes uden for skolen.

Flere slags elever og større råderum til skolerne

Med den nye bekendtgørelse bliver det også i langt højere grad overladt til skolerne at tilrettelægge uddannelsen, så den svarer til lokale muligheder. Man kan f.eks. opdele eleverne i forskellige hold på grundforløbene efter faglige forudsætninger. Nogle vil kunne gennemføre det indledende grundforløb på under 20 uger, andre skal måske bruge det dobbelte.

- Med den nye uddannelse er opsat nogle kompetencemål for grundforløbet, som eleverne skal nå, men hvordan de gør det og hvilke fag og timetal, der skal til, bestemmer skolerne selv. Eleverne kommer med vidt forskellige forudsætninger, og det er ikke realistisk, at alle kan gennemføre uddannelsesmålene på samme tid. Det tager den nye bekendtgørelse højde for, og vi håber selvfølgelig, at uddannelsen, som den nu ser ud, kan hjælpe med til, at 95 procent af en årgang gennemfører en kompetencegivende uddannelse, som er det overordnede politiske mål, siger Per Nielsen.

Efter grundforløbet kommer en prøve, baseret på et projektarbejde, der skal vurderes af en ekstern censor:

- På den ene side skal elevernes kundskaber naturligvis være i orden, på den anden side vil vi nødig have, at nogle af dem bliver sorteret fra efter grundforløbet, hvis de faktisk kan gennemføre uddannelsen. Vi opfatter den eksterne censor som et rimeligt kompromis i forhold til egentlige stopprøver, som nogle arbejdsgivere har ønsket, siger Per Nielsen.

- Der er flere slags elever, som bliver tømrere. De som primært er interesseret i selve tømrerarbejdet. Ledertyperne, der gerne vil have mere ansvar. Og så er der dem, som på et tidspunkt læser videre. Vi håber, at alle de tre grupper får glæde af den nye uddannelse, men på et tidspunkt vil vi gerne indføre en egentlig overbygning på uddannelsen, ikke mindst fordi vi mangler svende, der ønsker at tage mere ansvar og gå ledervejen, siger Hans Hegelund-Christensen.

- Uddannelsen vil nu egne sig endnu bedre til at læse videre, bl.a. i kraft af de nye it-kundskaber. Hvis man som tømrersvend ønsker at blive f.eks. ingeniør eller konstruktør, har man langt bedre forudsætninger med den nye uddannelse Men i første omgang er målet selvfølgelig, at tømreruddannelsen bliver tidssvarende, og at tømrerne uden problemer kan både arbejde og samarbejde ved hjælp af it-redskaber, som det efterhånden er almindeligt i hele byggebranchen, siger Per Nielsen.

-tibu