Dårligt indeklima på skolerneElever på Amager Fælled Skole nærstuderer skimmels

Dårligt indeklima på skolerne

Nye skoler klarer sig bedre end gamle med hensyn til indeklima, viser elev-målinger

Over halvdelen af de danske skole- og gymnasieklasser, som deltog i et stort forsøg med måling af indeklima, har målt CO2 koncentrationer, der ligger over den anbefalede grænse. Dårligt indeklima påvirker elevernes evne til at lære.

I september måned undersøgte elever landet over indeklimaet i klasselokaler i et storstilet masseeksperiment, som er arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsfestival og forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Forsøget er specielt, fordi eleverne selv har udført målingerne. Derved har man fået mange flere målinger, end man ellers kunne få

Næsten 800 klasser har indsendt resultater. Og indeklimaet i klasserne ser ikke for godt ud.

- Elevernes målinger viser nogle opsigtsvækkende resultater. Kun i 44 pct. af klasserne var indholdet af CO2 i luften under arbejdstilsynets anbefalede grænse på 1000 ppm. Det vil sige, at 56 pct. af klasserne lå over et acceptabelt niveau. Tyve procent lå endda mere end dobbelt så højt som anbefalet, siger lektor Geo Clausen fra DTU Byg.

”fortsætter…”

Luftens indhold af CO2 er i sig selv ikke et stort problem i klassen, men CO2-indholdet er et mål for, hvor godt der bliver ventileret i forhold til hvor mange personer, der opholder sig i lokalet. Ppm står for "dele pr. million" og angiver i denne sammenhæng, hvor mange ud af en million luftmolekyler, der er CO2-molekyler. Tidli

gere forskning på DTU Byg har vist, at elevernes evne til at lære falder markant, når indholdet af CO2 kommer op mellem 1000 og 2000 ppm.

- Det er svært at forestille sig, at man kan koncentrere sig ordentligt, hvis vi kommer op over 3.000, ppm, siger Geo Clausen.

Han understreger, at resultaterne er taget i en periode med varmt vejr, hvor man må regne med, at der er flere vinduer åbne end ellers, og at målingerne typisk er foretaget i løbet af formiddagen, før luften er blevet virkelig dårlig.

- Så det er på ingen måde et worst case-scenarie, vi ser her", forklarer han.

- Selv om forsøget ikke er udført af eksperter, og derfor ikke kan stå alene, kan man tolke resultaterne som et tegn på, at det står skidt til med indeklimaet på de danske skoler, siger lektor Birgitte Andersen fra DTU Systembiologi.

I den del af eksperimentet, som hun er ansvarlig for, har eleverne set på mængden af skimmelsvampesporer i klasselokalerne, og også på det felt er resultaterne ganske tydelige. 30 klasser har talt 100 eller flere svampekolonier i en petriskål, der stod åben i en time i klasseværelset, og ca. halvdelen af alle klasser havde talt mere end 30 svampekolonier.

Der findes ikke grænseværdier for skimmelsvampe, men hendes egen tommelfingerregel siger, at i et godt indeklima bør der ikke være meget mere end 30 svampekolonier på en petriskål med den anvendte analysemetode.

- Det er klart, at det kan smutte med optællingen eller indberetningen for nogle klasser, men så mange klasser kan ikke tælle så meget fejl. Det er meget høje tal, siger hun.

Hun understreger, at et højt antal svampesporer ikke nødvendigvis kan tolkes som en sundhedsfare, da langt de fleste svampe kommer udefra og er uskadelige.

- Men viser et resultat mange svampesporer fra svampetyper, der typisk optræder inden døre, bør man tjekke rengøringen og udluftningen og for eventuelle vandskader. En gammel skive brød oven på et skab eller et muggent æble i et hjørne kan også sende mange svampesporer i omløb, siger hun.

Undersøgelsen viser, at nye skoler klarer sig bedre end gamle med hensyn til indeklima. I skoler bygget før 1930 har 73 pct. af de undersøgte skoleklasser et CO2-indhold over 1.000 ppm. Undersøgelsen viser også, at ventilationen i klasselokalerne har indflydelse på indeklimaet.

- De skoler, hvor man har ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning, klarer sig langt bedre end de fleste andre skoler, siger Geo Clausen, der dog understreger, at vi i dag har mere avancerede udformninger af naturligt ventilerede skoler, der klarer sig udmærket.

Det er Dansk Naturvidenskabsformidling, der har taget initiativ til Masseeksperimentet, som er en del af DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL.

- Vi er glade for at kunne lave et eksperiment for eleverne, som er relevant for deres hverdag, fordi vi kan se, at det virker motiverende på dem, siger Mikkel Bohm, direktør for Dansk Naturvidenskabsformidling.

tøtte

Læs mere her…

27/10 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød