Den gamle danske port i Serampore får nu en tiltræ

Danmark vil udvikle glemt bygningskultur i Indien

Nationalmuseet og Realdania vil dokumentere, udvikle og formidle en række historiske danske bygningsværker i byen Serampore ved Calcutta i Indien

I dag er Serampore en middelstor industriby med flere store fabrikker. Den historiske bykerne er fortsat ret intakt, men bygningerne fra den danske periode er i stærkt forfald og risikerer meget snart at være væk.

Derfor er det på høje tid at gøre noget, hvis de historiske bygninger ikke skal forsvinde, vurderer man. Nationalmuseet planlægger derfor flere restaureringsarbejder ledet af lokale bevaringsarkitekter og i samarbejde med den lokale kulturarvsmyndighed.

Nationalmuseets Serampore Initiativ bidrager med arkitektfaglig rådgivning og arkivbaseret viden om bygningernes historie, og samarbejdet skal føre til øget kulturudveksling mellem Indien og Danmark om den fælles kulturarv.

- I modsætning til Tranquebar og De Dansk Vestindiske Øer har der før kun været meget lidt fokus på den tidligere danske handelsstation i Serampore. Nationalmuseets undersøgelser viser, at der findes en betydelig dansk bygningsarv på stedet, og den vil Realdania gerne være med til at sikre bliver dokumenteret, udviklet og bevaret. Initiativet har stort potentiale både i forhold til at opbygge viden om Danmarks historiske tilstedeværelse i Indien og for positiv eksponering både i Danmark og Indien, siger direktør i Realdania, Hans Peter Svendler.

Stor lokal interesse

Projektet, der også støttes af Kulturministeriets pulje til bevaring af danske kulturminder i udlandet, drives ikke af nostalgisk længsel efter en svunden kolonitid. Serampores historiske bygninger og kilderne til byens historie er betydningsfulde i både dansk, indisk og international sammenhæng. Lokalt er der ligeledes stor interesse for de historiske bygninger fra den danske periode.

- Også i Indien føler folk, at de kolossale kontorbygninger og indkøbscentre, der skyder op overalt, fjerner byernes historie og selvstændige karakter, og i Indien ser mange derfor potentialet i at kombinere bygningsbevaring med etablering af stærkt tiltrængte rekreative åndehuller, siger Nationalmuseets projektleder Bente Wolff.

Udover at bevare bygninger skal projektet også forske i og formidle Serampores historie fra den danske periode til i dag. Danske arkivalier om Serampore bliver gjort tilgængelige for international forskning i de historiske forbindelser mellem bengalerne, danskerne og de mange andre europæere, der også havde handelskolonier langs Hooghly-floden.

Initiativet håbes at medvirke til et generelt bredere kultursamarbejde mellem Danmark og Indien. Det er tanken at udveksle viden om både registrerings- og dokumentationsmetoder samt videreudvikle restaureringsfaglige kompetencer og udvide kendskabet til bygningsarkæologiske undersøgelsers værdi. Uddannelser med relation til fagområderne ved arkitektskoler, universiteter, museer og tekniske skoler kan også inddrages i aktiviteterne og på den måde få tilført nye perspektiver.

Fakta om Serampore Initiativet

Projektet har tre delinitiativer:

1) Forskning og dokumentation. Initiativet vil skabe ny viden om Serampores historie og danske kulturarv. Kildemateriale indsamles og gøres tilgængeligt for blandt andre de lokale myndigheder, som har ansvar for planlægning og bevaring på stedet.

2) Fysiske restaureringsarbejder. Arbejdet skal sikre, at en væsentlig del af Serampores dansk-indiske og internationale kulturarv løftes ind i fremtiden og skaber et forbedret bymiljø for både lokalbefolkningen og besøgende.

3) Formidling. Initiativet vil øge kendskabet til den særlige kulturarv i både Indien og Danmark.

-los