Dansk skianlæg til svenskerne

Dansk skianlæg til svenskerne

Arkitektfirmaet C. F. Møller bag verdens mest komplette indendørs skianlæg til svenskerne

Den svenske afdeling af Arkitektfirmaet C. F. Møller, Berg Arkitektkontor, har tegnet Sveriges nye, spektakulære skiattraktion: Skipark 360° - verdens mest komplette indendørs skianlæg med bl.a. overdækket alpin skibakke, der med en længde på 700 m og et fald på 160 m bliver den eneste af sin slags i verden, der lever op til kravene for at afholde World Cup.

Med en højde på 135 m bliver skianlægget en af Sveriges højeste bygninger og et markant landmark i skovlandskabet lige uden for Stockholm. Projektet til ca. 1,5-2 mia. svenske kroner er sat til byggestart ved årsskiftet 2013/2014.

Idéen til verdens mest komplette indendørs skianlæg, beliggende i Bålsta - 45 minutters kørsel uden for Stockholm, skyldes en række snefattige vintre med få skidage i det stolte skisportsland. Med det nye anlæg, på ca. 70.000 m2 i alt, får både elite og motionister mulighed for at træne og nyde skisæsonen hele året - uanset vejret.

Skipark 360° vil - udover den alpine skibakke - byde på bl.a. en langrendstunnel på 3,5 km, en arena til skiskydning, ishockey og kunstskøjteløb og en snowpark til snowboarding. Derudover vil skiparken rumme restauranter, butikker, spa, hotel- og konferencefaciliteter med panoramaudsigt.

”fortsætter…”

Ikon for anlægget bliver den overdækkede, alpine skibakke, der vil rejse sig som et markant landmark ved Stockholm:

Bygningen fremstår helt enkel i sin konstruktion - med en forenklet silhuet, der understreger det svenske skov- og sølandskab. Men den er samtidig dramatisk i sin storhed - med sine ca. 135 m bliver det et af Sveriges største bygningsværker, og samtidig er der en visuel spænding i den enorme bygnings få støttepunkter, der både bliver smallere nedefter og møder skovbunden i en skæv vinkel.

Et nyudviklet koncept skal sikre, at anlægget bliver det grønneste af sin art i verden. Derfor er det tanken, at anlægget bliver selvforsynende med energi via vedvarende energikilder som bjergvarme, solenergi, vind- og vandkraft.

Skipark 360° har netop indgået en aftale med NCC, som bliver første partner på projektet. NCC får også plads i Skipark 360°&s styrelse. Parterne har også tegnet en samarbejdsaftale om, at NCC skal projektere og bygge anlægget.

Nu pågår detailplanlægning, miljøundersøgelser og projektering. Målet er byggestart ved årsskiftet 2013/2014 og indvielse to år senere.

Besøgsunderlaget er i første omgang beregnet til de 3,5 mio. indbyggere, der bor inden for en times rejse. Desuden ligger anlægget tæt ved Stockholms lufthavn, Arlanda, lige op ad motorvejen samt med gode muligheder for offentlig transport. I alt forventes 550.000 besøgende hvert år.

Succes i Sverige

Arkitektfirmaet C. F. Møller har de seneste år stået for en lang række store projekter i Sverige. Det er resultatet af en målrettet indsats. For at styrke positionen i Sverige indgik C. F. Møller i 2007 aftale med det svenske Berg Arkitektkontor om at overtage tegnestuen. C. F. Møllers svenske afdeling har bl.a. stået for Sveriges nye nationalstation i Stockholm, Swedbank Arena, med plads til 57.500 tilskuere.

Blandt de seneste, store vinderprojekter er det 70.000 m2 store laboratoriebygggeri Biomedicum, der skal være kraftcenter for forskningen ved Karolinska Institutet i Stockholm, samt en ny færgeterminal for Stockholms faste færgeforbindelse til Finland og Baltikum.

tøtte

19/9 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød