Dansk vandekspertise hjælper TyrkietDet er en akut udfordring med vandforurening, byen

Dansk vandekspertise hjælper Tyrkiet

Virksomheden Grontmij skal rådgive om blandt andet spildevandsudledning i byen Erzincan, der har store problemer med vandtab og utilstrækkelig rensning af vandet

Vandmangel og vandforurening er en stigende global udfordring. Lige nu kæmper Tyrkiet med at forbedre forholdene på vandområdet – ikke mindst for at leve op til EU&s miljøkrav. I de kommende fire år skal den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij forbedre vilkårene for indbyggerne i byen Erzincan i det østlige Tyrkiet.

I Erzincan – en by med ca. 90.000 indbyggere – er den aktuelle udfordring et enormt vandtab og utilstrækkelig spildevandsrensning.

- I Danmark tager vi det for givet, at vi har rent vand i hanerne, og at der altid er nok af det. Sådan er det ikke i Tyrkiet, hvor de for eksempel alene i Erzincan kæmper med et vandtab på hele 64 % - det er altså mere end halvdelen af vandet, der går til spilde i transporten fra vandværk til forbruger. Sammenligner vi med Danmark, hvor vi har en spildprocent på blot 7, er det tydeligt, at der er brug for en indsats på vandområdet i Tyrkiet, udtaler projektleder Jørgen Bygvraa Hansen fra Grontmij, og fortsætter:

- Projektet er endnu et eksempel på, hvordan vi i Danmark kan bidrage til løsning af de globale udfordringer ved hjælp af vores værdifulde ekspertise på vandområdet. Vi har på dette projekt valgt at samarbejde med Vandcenter Syd, der er ansvarlig for vandforsyningen i Odense og samtidig er en af de mest progressive forsyningsselskaber inden for bæredygtig håndtering af vand herhjemme.

300 kilometer vandledning

Vandtabet skyldes, at vandsystemet er nedslidt og dårligt vedligeholdt. Derfor skal Grontmijs eksperter, ud over at kortlægge- og modellere ledningssystemet, også føre tilsyn med omlægningen af cirka 300 kilometer vandledning og opbygningen af fire store vandtanke.

Foruden det store vandtab står Erzincan overfor en akut udfordring med vandforurening, hvilket skal afhjælpes med udbygning af byens rensningsanlæg og etablering af syv kilometer hovedkloakledninger.

Et skridt på vej mod EU-medlemskab

Lokalt er det målsætningen at sikre bedre vandforhold og trivsel for indbyggerne i byen Erzincan. Set i et større perspektiv er projektet et led i Tyrkiets mulige indmeldelse i EU. Processen for Tyrkiets optagelse i EU er i fuld gang, og der arbejdes på at leve op til en række EU krav. Projektet hjælper dermed også Tyrkiet med at nå det miljømæssige niveau, som EU kræver på vandområdet.

Aktør på det tyrkiske marked

- Grontmij etablerede for to år siden et datterselskab i Tyrkiet. Selskabet er vokset kraftigt og er nu en betydelig aktør på det tyrkiske marked. Dette har været en væsentlig årsag til, at Grontmij har vundet denne kontrakt i skarp konkurrence med de bedste europæiske ingeniørfirmaer, tilføjer projektleder Jørgen Bygvraa Hansen.

Projektet blev indviet den 25. januar 2012 og strækker sig over de kommende 44 måneder.

-tibu

9/2 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød