Danske arkitekter tegner sygehusprojekt i London

Danske arkitekter tegner sygehusprojekt i London

C.F. Møller har vundet en dialogkonkurrence om at udvikle nye patientfaciliteter til 200 beboere på det psykiatriske hospital Springfield University Hospital i London

Det danske design vinder efter hård konkurrence mod nogle af Storbritanniens førende tegnestuer, blandt andet fordi man i Norden har en innovativ tilgang til sundhedssektoren.

Projektet skal nu udarbejdes sammen med bygherren, South West London og St Georges Mental Health NHS Trust.

Det er C.F. Møllers første store projekt for sundhedssektoren i England, og firmaet får ros for sin innovative tilgang til arkitekturen, der tager afsæt i den moderne psykiatris arbejdsmetode Recovery.

Recovery-tilgangen - fra patient til person

Springfield University Hospital har i dag til huse i victorianske bygninger i det sydlige London. C.F. Møllers forslag til redesign af det utidssvarende psykiatriske hospital er baseret på resultaterne af den nyeste forskning i, hvordan man fremmer de faktorer, der øger mulighederne at blive rask - Recovery.

Recovery-tilgangen gør op med en række gamle forestillinger og traditioner inden for psykiatrien.

For arkitekturen betyder Recovery, at faciliteterne skal fremme den sindslidendes mestringsevne.

Det betyder blandt andet, at beboerne har enkeltværelse med mulighed for privatliv og mulighed for at låse egen dør, at fællesarealerne understøtter socialt samvær, at der er dagslys alle vegne og adgang til frisk luft og gode udendørsarealer.

Arkitekt og partner i Arkitektfirmaet C.F. Møller, Tom Danielsen, siger om sejren:

- Bygherren var ude at besøge flere af C.F. Møllers byggerier, blandt andet Hospice Djursland, psykiatrisk afdeling ved Horsens Sygehus og Det Nye Universitetshospital i Skejby, hvor vi har arbejdet ud fra lignende principper. Her kiggede de også på det terapeutiske sigte og på vores måde at drive hospital på i Danmark. På den måde er det ikke kun arkitekturen, der kan noget, men også den måde, vi i de nordiske lande har været gode til at udvikle hele sygehusområdet på.

Engelsk ros til dansk design

Teamet bag konkurrencen tager flotte ord i brug, når de forklarer, hvorfor opgaven er gået til et dansk firma.

John Jenner, rådgiver for konkurrencen, sagde:

- Efter en række førsteklasses forslag fra nogle af Storbritanniens førende tegnestuer, har vi valgt C.F. Møller som de arkitekter, der skal arbejde videre med Springfield Hospital. Dansk design udbredes stadigt flere steder, og C.F. Møller vil bidrage med deres betydelige referencer og erfaring med at designe høj kvalitet for sundhedssektoren til dette meget vigtige projekt.

Robert Barr, direktør for South West London og St Georges Mental Health NHS Trust udtalte sig også:

- Vi er glade for, at C.F. Møller har vundet denne konkurrence. Deres design viser innovation og kvalitet af højeste standard. Det var en række fremragende arkitekter, som deltog i konkurrencen, og vi vil gerne takke alle, der tog sig tid til at indsende forslag. Fonden er nu begejstret ved udsigten til at skulle samarbejde med C.F. Møller om at modernisere det victorianske Springfield Hospital til et moderne psykiatrisk hospital med exceptionelt design og innovativ bæredygtighed, sagde han.

C.F. Møller blev udvalgt til opgaven fra et stærkt felt, som også omfattede Allford Hall Monaghan Morris, Allies & Morrison, Feilden Clegg Bradley, Henley Halebrown Rorrison, David Morley, Penoyre & Prasad, Reiach & Hall.

C.F. Møller skal udarbejde projektet sammen med bygherren, South West London og St Georges Mental Health NHS Trust. Projektet skal køres fra C.F. Møllers kontor i London i samarbejde med firmaets afdeling for sundhedsplanlægning og går i gang med dette efterår.

-tibu

13/9 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød