Danske arkitekter vinder i nordfrankrigSLETH skal omdanne et stort havne- og industriområ

Danske arkitekter vinder i nordfrankrig

Nordhavnen fører til kæmpe prestigeprojekt i Nordfrankrig for SLETH arkitekter

Danske arkitekter kan noget med by og vand. Rundt omkring i landet er et stort antal havne, nedlagte såvel som fungerende, blevet udviklet til små byer i byen med et kreativt miks af beboelse, erhverv og kulturliv.

Kronjuvelen over dem alle, Nordhavnen i København, har tiltrukket sig international bevågenhed og sat nye standarder inden for moderne byudvikling. Erfaringerne fra Københavns Nordhavn går arkitekterne bag projektet, SLETH arkitekter og planlæggere, nu i gang med at overføre til den nordfranske havneby Caen.

SLETH har nemlig vundet konkurrencen om over det kommende år at udvikle grundplanen et 300 hektar stort havne- og industriområde til en vækstfremmende og vibrerende bydel, der udnytter beliggenheden ved vandet optimalt. Caen Presqu’île, som er navnet på det prestigefyldte projekt, forventes med en investering på cirka 750 mio. Euro at skabe 10.000 nye boliger og 5.000 arbejdspladser.

”fortsætter…”

Borgmesteren i Caen, Philip Duron, der har besøgt København flere gange, mener, at franskmændene kan lære noget af danske arkitekter, når det gælder helhedsløsninger ved havnemiljøer. Ifølge ham leverer danske arkitekter ekstremt dygtige og kreative forslag, der samtidig er smukke og funktionelle, når det gælder urbane løsninger ved vandet.

Philip Duron og dommerkomitéen, der fik præsenteret SLETHs løsning sammen med tegnestuens franske samarbejdspartner l’AUC, var udover at være begejstrede for den ekstremt gennemtænkte, funktionelle og kreative løsning også svært tilfredse med den oplysende kampagne og dialog med borgerne, som var en del af SLETHs strategi.

- Helt rigtigt tænkt – og som jeg ser det en meget skandinavisk og demokratisk tilgang, når der skal ændres ved fællesarealerne – for forandringer skal forstås, siger Caens borgmester, der understreger, at folk i dag både er spørgende og forventningsfulde til projektet.

SLETH og l’AUC kom gennem nåleøjet blandt i første omgang 72 arkitektforslag, og blev til sidst udvalgt i tæt slutspurt med ti meget stærke konkurrenter inden for europæisk byudvikling og arkitektur. Derfor var det en fornem blåstempling at blive udvalgt som et af tre teams, der over det kommende år skal lave en helt ny masterplan for havneområdet i Caen, der er hovedstad for den nordfranske region Basse-Normandie. Til maj 2012 har SLETH desuden chancen for at få kontrakt på de næste 3 års udvikling af området.

Og netop udvikling af udenlandske havne- og industriarealer udgør ifølge Søren Leth, partner i SLETH, et stort og oplagt potentiale for danske arkitekter og byudviklere.

- Projektet er meget ambitiøst og usædvanligt i fransk sammenhæng. I Frankrig og mange andre lande har man endnu ikke stor tradition for at bygge ned til vandet. Eller for at udnytte floderne i f.eks. Paris fuldt ud som vi gør i København med havnebad, kajakroning og små strande.

Der er ingen tvivl om, at den skandinaviske måde at tænke byer sammen med vandet på er ved at vinde indpas, og så gælder det om at stå parat til at få den danske model ud i verden. Det er ikke nemt, og der var faktisk heller ikke et eneste dansk ingeniør-firma, der ønskede at byde ind på opgaven sammen med os. Det betød til gengæld, at vi fandt en stærk fransk medspiller inden for byudvikling, som også har været uundværlig både sprogligt og kulturelt, fortæller Søren Leth.

SLETH og de øvrige vindere af opgaven kan også se frem til at indarbejde en perlerække af kulturelle dynamoer i masterplanen for havneområdet i Caen. Det er allerede vedtaget at bygge et nyt kunstakademi, et nyt koncerthus, et nyt domhus og et mediehus tegnet af den verdensberømte, hollandske arkitekt Rem Koolhaas.

tøtte

25/5 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød