Danske byggestandarder i KinaDansk fugearbejde er i høj kurs i Kina.

Danske byggestandarder i Kina

Danske virksomheder i Kina henter hjælp hjemmefra

For produktionsvirksomheder i Kina med Europa og Nordamerika som markeder har det vist sig at være en tvingende nødvendighed at bruge andre vestlige virksomheder i regionen som leverandører. For større produktioner er ensartet kvalitet et must, og gennemtestede, danske produkter er efterspurgte.

Det kan direktør Alex Jensen fra Dana Lim A/S’ salgsafdeling i Beijing tale med om.

Dana Lim A/S åbnede i 2008 en salgsafdeling i Beijing med Alex Jensen som direktør, og han kender kulturforskellene på egen krop:

- Der er mange danske produktionsvirksomheder, der kommer i problemer herovre. Kinesiske produkter er udelukkende produceret ud fra deres slutpris, og de er derfor slet ikke sammenlignelige med vestlige produkter, og der eksisterer reelt ikke garantier med hensyn til kvalitet. I en produktion er der mange led, der skal være i orden, så er det en katastrofe, hvis bare én leverandør snyder på vægten eller laver fejl, forklarer Alex Jensen.

"fortsætter..."

I september 2010 blev Flemming Bille fra Roskilde Fugeteknik bedt om at være konsulent på et produktionsanlæg ca. 200 kilometer fra Beijing, hvor Novo Nordisk ønskede at udvide med to nye linjer til påfyldning af insulin. Det arbejde kræver en meget stor grad af tæthed, så der ikke kan trænge mikroorganismer ind i fabrikken udefra. Flemming Bille fortæller:

- Da der konstant skal være overtryk i rummene, hvor påfyldningen af insulin foregår, så kræver det 100 pct. tæthed. For at det kan lade sig gøre, så skal fugernes finish være perfekt, og det stiller store krav til fugearbejdet.

Roskilde Fugeteknik udfører elastiske fuger og har bl.a. specialiseret sig i laboratorier og renrum. Da Flemming Bille første gang så fugearbejdet på medicinalvirksomhedens fabrik i Kina, så stod det hurtigt klart, at kvaliteten ikke levede op til Novo Nordisks krav til tæthed og udførelse.

- Alle renrum skal bestå en trykprøve, før de bliver taget i brug for at kunne godkendes af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. Det ville næppe kunne lade sig gøre med de kinesiske fuger, og derfor blev vi nødt til at rive al arbejdet ned og hente danske produkter ind. Her har vi fået stor hjælp fra Dana Lim, der via deres kontor og lager i Beijing har kunnet levere den kvalitet fugemasse, som vi kender hjemmefra, siger Flemming Bille.

Der findes ikke specialiserede fugefirmaer i Kina, så teams af danske håndværkere udfører fugearbejdet på produktionsanlægget, der forventes afsluttet i begyndelsen af i år. Danskerne fører tilsyn med arbejdet og udfører selv de mest krævende fuger.

Til Novo Nordisks to nye kinesiske påfyldningsanlæg anvender man almindelig silikone og varmrums-silikone, der skal kunne klare meget høje temperaturer.

Fra Kina til Køge

Der er et voksende antal virksomheder i Asien, der får Dana Lims produkter importeret direkte fra fabrikken i Køge, så man springer mellemleddene over.

Med lagre i Beijing og Suzhou, så er kunderne sikret hurtig levering. Det giver en stor tryghed for ensartet kvalitet, og betyder, at den enkelte virksomhed kan udføre eventuelle tests af produkterne i Danmark, hvis det er en fordel. Man kan således forberede sig hjemmefra.

tøtte

24/1 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød