Danske streger til nyt rådhus i LundBygningen omfatter 25.000 kvm. som skal opføres i

Danske streger til nyt rådhus i Lund

Christensen & Co Arkitekter vinder arkitektkonkurrence om nyt rådhus i Lund

Christensen & Co arkitekter (CCO) er netop udpeget som vinder af den internationale arkitektkonkurrence om et nyt bæredygtigt rådhus til Lund i Sverige. Transparens, tværfaglig synergi, innovation og bæredygtighed er nøglebegreber i designet af det nye rådhus, som skal stå færdig i starten af 2012 .

En enig dommerkomite udtaler bl.a.:

”Forslaget fra CCO skaber en unik bygning baseret på kreative og kompetente løsninger, som er tilpasset både stedet og bygningens indhold. Det nye rådhus bliver en elegant og skulpturel bygning, som kombinerer åbenhed mod parken med større tyngde mod Lunds gamle bycenter.

Bygningens forskydninger i skala og højde skaber et dynamisk spil mellem lys og skygge og det nye rådhus har både værdighed og stor signalkraft, som netop har været efterspurgt af Lund Kommune. ”

Det nye rådhus skal placeres centralt midt mellem Lunds gamle fine bymidte og et stort parkområde vest for centrum. Bygningen er skulpturelt udformet og fremtræder som en facetteret krystal med facader som veksler mellem glas og lyse lukke partier. Skalaen er brudt ned så det relativt store hus, integreres positivt i den karakteristiske bymæssighed som kendetegner Lund. Det skulpturelle udtryk og den varierede facadekarakter, medvirker til at det nye rådhus vil opleves levende og dynamisk, både i det ydre og det indre.

Bygningen har stor åbenhed og transparens og parkens frodige stemning trækkes med helt ind i huset og et åbent galleri langs parken forbinder alle husets fællesfunktioner og skaber et åbent livligt socialt rum, som forbinder både ansatte og gæster i bygningen.

Nord for bygningen skabes en ny markant by-plads, som løfter sig op langs facaden og skaber adgang til en ny cykel og gangbro ved banegården Lund C. Rådhuset udgør en afgørende del i borgernes oplevelse af mødet med den kommunale administration og pladsen udgør således en direkte forlængelse af det offentlige rums forlængelse ind i entré etagen. Her findes café, udstillingsområder og informationsområde. Den åbne udadvendte bygning bliver et symbol på det åbne og demokratiske samfund – et rådhus som byder velkommen og som vil opleves imødekommende for både gæster og ansatte.

”fortsætter…”

Rådhuset har en meget ambitiøs miljøprofil, som betyder at bygningen kun kommer til at bruge en brøkdel af den energi som er normalt for denne slags bygninger. Sunde og miljørigtige materialer, et avanceret energikoncept baseret på naturlig ventilation, solenergi og grundvandskøling samt grønne tage, medfører at Lunds rådhus bliver det grønneste rådhus i Sverige.

Bygningen omfatter 25.000 kvm. som skal opføres i to etaper. Projektering af første etape er allerede igangsat og Lund kommune har bevilget en kvart mia. til byggeriet af denne del.

Næsten 80 arkitekter fra hele Europa ansøgte om at komme med i konkurrencen. Foruden CCO blev danske 3XN, britiske Tony Fretton Architects samt svenske Lund & Valentin arkitektur og FOJAB Arkitekter inviteret.

tøtte

3/2 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød