De bedste energiløsninger overses
Organisationerne bag de eksisterende teknologier vil ofte påvirke situationen ved at reducere antallet af synlige valgmuligheder, fremhæver professor
Når nye energisystemer skal gennemføres, er det politikere og borgere, der skal trække læsset. De store organisationer har nemlig ikke øje for løsninger, der ikke passer ind i deres egen tankegang, selvom alternativerne er bedre for samfundet. Det konkluderer professor Henrik Lund i sin doktorafhandling.
I mange lande lægger politikere planer om at øge andelen af vedvarende energi, og i Danmark annoncerede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2006 et langsigtet mål om at overgå til 100 pct. vedvarende energi. De spørgsmål, der følger i kølvandet på de politiske ambitioner, er bl.a., hvordan man i praksis skal omstille samfundets energiforsyning, hvilke teknologier samfundet skal satse på, og hvilke organisatoriske ændringer det kræver.
Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet er en landets mest aktive eksperter inden for energiplanlægning og energipolitik, og i internationale forskerkredse er hans arbejde meget citeret. Midt i april præsenterer han sin doktorafhandling, der samler erfaringer fra investeringer i store energianlæg i ind- og udland gennem mere end 25 år.
”fortsættes…”- Der går en rød tråd gennem de mange projekter, som viser, hvad der sker, når vi som samfund ønsker at foretage radikale teknologiske skift som f.eks. overgangen til vedvarende energi, forklarer Henrik Lund, som har udviklet en teori om ”Choice Awareness”.
Gennem mange års forskning og involvering i konkrete projekter har Henrik Lund observeret, at når væsentlige teknologiske ændringer diskuteres, vil organisationerne bag de eksisterende teknologier ofte påvirke situationen ved at reducere antallet af synlige valgmuligheder. Resultatet er, at man i den offentlige debat tror, at man ikke har andet valg end at udbygge med f.eks. endnu et kulfyret kraftværk. Professoren mener, at samfundet med fordel kan øge bevidstheden om hvilke reelle og relevante alternativer, der eksisterer.
- Undersøgelserne viser, hvor vigtigt det er at være bevidst om de reelle valgmuligheder, for de bedste alternativer bliver ikke automatisk synlige i debatten. Typisk er det de eksisterende organisationer, der tager initiativ til konkrete projektforslag, og den slags organisationer foreslår teknologier, der passer godt ind i deres eksisterende organisatoriske og institutionelle opsætning.
Det ligger simpelthen uden for deres virkelighedsopfattelse at fremkomme med alternativer, der kræver afgørende organisatoriske ændringer hos dem selv, forklarer Henrik Lund.
De nyskabende forslag må derfor komme fra bevægelser, universiteter og almindelige borgere. Når denne type forslag så dukker op, forsøger de eksisterende organisationer at fjerne dem fra den offentlige opfattelse af, hvad der er en reel valgmulighed, for eksempel ved negligere dem eller tilbageholde data under henvisning til ”rigets sikkerhed”.
- Tag nu for eksempel udbygningen af vindkraft i Danmark, hvor planen er at udbygge til havs frem for på land, selvom landmøller set med samfundsøkonomiske briller er den bedste løsning. I den kollektive bevidsthed har man længe fravalgt landmøllerne af hensyn til naboerne, men valget af denne løsning kan også forklares ved, at store offshore-vindmølleparker passer godt til de eksisterende energiselskaber, mens vindmøller til lands kræver institutionelle ændringer, der inddrager naboerne i ejerskabet, påpeger Henrik Lund.
Han hilser derfor regeringens seneste initiativ, der åbner op for naboejerskabsordninger, velkommen, men er bekymret for udsigten til nye kulkraftværker med CO2-lagring. På baggrund af sin doktorafhandling anbefaler han generelt politikerne at gennemføre de institutionelle ændringer, der skal til, så man ikke udelukker de samfundsøkonomisk bedste løsninger.
Professor Henrik Lund forsvarer sin doktorafhandling ”Choice Awareness and Renewable Energy Systems” på Aalborg Universitet på fredag den 17. april.
tøtte
Se resumé af afhandlingen her…
