Digital indberetning af arbejdsulykkerFra 1. juli 2010 skal arbejdsgivere anmelde arbejd

Digital indberetning af arbejdsulykker

Arbejdsgiverne skal til tasterne og indberette arbejdsulykker

Fra 1. juli 2010 skal arbejdsgivere anmelde arbejdsulykker digitalt via EASY. I den forbindelse bliver det muligt at få adgang til et digitalt forebyggelsesredskab, EASY Forebyggelse, der kan hjælpe med at undgå arbejdsulykker i fremtiden.

Arbejdstilsynet, der står bag EASY Forebyggelse, håber, at redskabet vil være med til at nedbringe antallet af arbejdsulykker og sygedage samt forbedre virksomhedernes bundlinjer. EASY Forebyggelse er gratis og skræddersyet til de fleste brancher.

I bygge- og anlægsbranchen bliver der i gennemsnit hvert år anmeldt 5.133 arbejdsulykker. De anmeldte arbejdsulykker medfører i gennemsnit 11 dødsfald og 625 alvorlige ulykker såsom amputationer og knoglebrud. I hele Danmark anmeldes der i gennemsnit over 45.000 arbejdsulykker, men antallet af faktiske arbejdsulykker er formentlig langt større.

Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker, og fra 1. juli 2010 skal anmeldelser til Arbejdstilsynet og forsikringsselskaber ske digitalt via EASY. Det giver imidlertid virksomheder en ny mulighed for at igangsætte en systematisk forebyggelse med EASY Forebyggelse.

- Det er vores erfaring, at man kan undgå rigtig mange arbejdsulykker ved en lille, men systematisk indsats. Men for at forebygge er man nødt til at vide, hvor der skal sættes ind. Med EASY Forebyggelse stiller vi derfor et redskab til rådighed, hvor virksomheden både lærer af sine egne arbejdsulykker – og dem, der var lige ved ske – samtidig med, at man trækker på erfaringer fra sin branche, siger Jan Møller Mikkelsen, tilsynscenterchef i Arbejdstilsynet.

”fortsætter…”

EASY Forebyggelse hjælper virksomheden med hurtigt at undersøge arbejdsulykken, finde årsagen, udarbejde en handlingsplan og orientere medarbejderne, så en lignende ulykke ikke sker igen. Da ikke alle brancher har de samme udfordringer, er EASY Forebyggelse baseret på branchespecifik viden fra de 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR), så forebyggelsesindsatsen passer til de fleste typer virksomheder.

Udover, at en arbejdsulykke kan være en personlig tragedie for den berørte medarbejder, så betyder det også sygefravær.

Hos Entreprenørvirksomheden Enemærke og Petersen A/S i Ringsted har de over de sidste år reduceret antallet af arbejdsulykker ved hjælp af en målrettet forebyggelsesindsats. Det kan ifølge Arbejdsmiljøchef Merete Valbjørn fra Enemærke og Petersen a/s rigtigt godt betale sig.

- Foruden de menneskelige omkostninger, koster en arbejdsulykke os i snit 33.000 kr. På den lange bane er der altså mange penge at spare for os, hvis vi kan holde antallet af arbejdsulykker på et minimum, siger Merete Valbjørn.

Arbejdsgivere har allerede i dag pligt til at undersøge alle arbejdsulykker og nærved-ulykker, hvilket nu kan gøres digitalt med EASY Forebyggelse.

Udover muligheden for digital forebyggelse er det muligt for virksomheder at få digital adgang til alle sager, som de har med Arbejdstilsynet. Det digitale modul Online.at er et værktøj, som giver arbejdsgiveren overblik over de enkelte sager - herunder al korrespondance, afgørelser, forbud, påbud, vejledninger, frister mv.

Om EASY Forebyggelse

EASY Forebyggelse er et gratis, digitalt værktøj fra Arbejdstilsynet, der gør forebyggelse af arbejdsulykker nemmere. På EASY Forebyggelse kan alle virksomheder afdække, hvorfor en arbejdsulykke eller en nærved-ulykke er sket og på den baggrund udarbejde konkrete handlingsplaner, så ulykker undgås i fremtiden. Virksomheder er i dag forpligtet til at undersøge arbejdsulykker og nærved-ulykker. Det kan de nu gøre med EASY Forebyggelse.

EASY Forebyggelse er baseret på branchespecifik viden fra de 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR), så værktøjet er tilpasset de fleste brancher. Branchearbejdsmiljørådene har udarbejdet specifikke spørgsmål til at analysere årsagerne til en arbejdsulykke. Det sikrer, at virksomhederne kommer omkring alle facetter af en arbejdsulykke eller nærved-ulykke, som måske ellers vil blive overset.

Fra 1. juli 2010 skal arbejdsgivere anmelde arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og forsikringsselskaber digitalt via EASY, en digital selvbetjeningsløsning fra Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Herfra kan man komme direkte videre til EASY Forebyggelse.

tøtte

Læs mere på www.easy-forebyggelse.dk og www.online-at.dk

26/5 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød