Digitale redskaber gav fordele på stribeDet digitale byggeri sætter fantasien fri. Her Stj

Digitale redskaber gav fordele på stribe

Medarbejderne i nordjyske Arkinord er begejstrede for 3D BIM-modeller som overbygning til Det Digitale Byggeri

Efter at have arbejdet professionelt med Det Digitale Byggeri gennem en årrække, ønskede man i arkitektfirmaet Arkinord at tage skridtet fuldt ud med implementering af 3D BIM-modeller til design og projektering. Det stod dog hurtigt klart, at en sådan videreudvikling af virksomhedens digitale kompetencer måtte tilrettelægges som et langsigtet projekt.

Ikke alene ville det kræve et helt nyt grundlag for virksomhedens målsætning, drift og daglige rutiner. Succesfuld implementering afhang samtidig af medarbejdernes engagement og lyst til fornyelse samt ledelsens forpligtende tilsagn om at ville det nye.

- Implementering af de nye digitale redskaber til design og projektering i 3D Bim har på alle måder styrket vores virksomhed, og efter frustrationer i de første faser er medarbejderne i dag begejstrede, konstaterer direktør og arkitekt Kim Bæk fra Arkinord, der oplever, at arbejdet er blevet sjovere, blandt andet fordi teknikken har overtaget kedelige og tidkrævende rutineopgaver og skabt nye rum for kreativ udfoldelse.

Små synlige succes’er

Kim Bæk lægger ikke skjul på, at ledelsens beslutning om at satse målrettet på implementering af de nye digitale redskaber fra starten blev mødt med både glæde og skepsis fra medarbejderne, og kravene om helt nye måder at tænke på skabte i de første faser af implementeringen nogen frustration.

- Men anført af medarbejdere, der som digitale ildsjæle hjalp kollegerne på vej, kom de første positive ’aha-oplevelser’, og med fokus på små synlige succes’er samt særdeles professionel rådgivning kombineret med løbende træning og undervisning på Center for Byggeri & Business vendte stemningen.

- Pludselig dukkede fordelene op som perler på snor, engagementet steg, og selv om vi stadig ramte ind i bølgedale, sprudlede organisationen af dynamisk energi og gå-på-mod. Vi var godt på vej, og da vi i samarbejde med Arkitema landede den første store opgave med fuld digital projektering af en ny stor skole i Frederikshavn, klappede alle i takt, fortæller Kim Bæk.

’Learning by doing’

Siden er det gået slag i slag i en fortsat udviklings- og læringsproces, der med Center for Byggeri & Business på sidelinien i nogen grad kan karakteriseres som ’learning by doing’, og i dag er alle medarbejdere i Arkinord enige om, at implementeringen af 3D BIM ovenpå Det Digitale Byggeri løfter både medarbejdere og virksomhed. Fordelene viser sig på alle niveauer og i alle sammenhænge.

- Ved at flytte fokus fra at slå streger til udviklingen af modeller, slipper medarbejderne fri af utallige kedelige rutineopgaver i forbindelse med justeringer i projektet, som nu kan gennemføres med et tryk på et par taster og umiddelbart præsenteres i 3D-view for bygherren og hans rådgivere.

- Det skaber nye rum og tid til kreativitet og dynamisk fornyelse undervejs i processen og øger medarbejdernes kritiske sanser og styrker, effektiviteten stiger ligesom antallet af fejlmuligheder minimeres. Resultatet er en markant og øget jobtilfredsstillelse for den enkelte og et styrket sammenhold i gruppen, fortæller Kim Bæk.

Samtidig står det klart for tegnestuens direktør, at implementering af de nye digitale redskaber allerede nu i væsentligt omfang styrker virksomhedens konkurrencedygtighed og giver et positivt økonomisk spinn-off.

Pt. arbejder Arkinord med at installerer en af landets første eksterne Revit-servere, der åbner vejen for at medarbejdere fra forskellige lokaliteter kan arbejde simultant med et projekt.

-los

12/12 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød