Domstole skærper holdning til sort arbejdeArkivfoto: Mikael Staalnacke

Domstole skærper holdning til sort arbejde

Både boligejer og håndværker løber risiko for tab ved sort arbejde - det er konsekvensen af landsrettens afvisning af en erstatningssag, påpeger Advodan

En boligejer har for nyligt måtte sande, at det kan være en dyr fornøjelse at betale håndværkeren sort. Efter en erstatningssag, som blev afvist af landsretten, stod han tilbage med en ekstra regning på 200.000 kroner.

Sagen er tegn på, at domstolene nu for alvor har strammet skruen over for sort arbejde, fortæller advokat Søren G. Dalgaard fra Advodan i Silkeborg.

- Sagen indikerer, at domstolene vil sort arbejde til livs, og derfor har de nu valgt nul tolerance. Det vil få betydning for andre sager fremadrettet – og derfor skal man som boligejer tænke sig godt om, hvis man bliver tilbudt at betale håndværkeren kontant uden at få en kvittering.

Boligejer fik ingen hjælp i retten
I den konkrete sag havde en boligejer rejst et erstatningskrav for fejl og mangler i forbindelse med renovering af sin ejendom. Sagen blev dog afvist, fordi boligejeren havde indgået en aftale med håndværkeren om, at ca. 60 procent af entreprisesummen skulle betales kontant.

På den måde var betalingen uden for offentligt kendskab og kunne dermed unddrages fra skat og moms. Boligejeren endte med selv at skulle dække sit tab på ca. 200.000 kroner, fordi retten ikke ville dømme håndværkeren til at betale for at udbedre manglerne.

Havde håndværkeren omvendt haft ret i, at der var leveret fejlfrit arbejde, ville retten heller ikke have dømt boligejeren til at betale restbeløbet – og så ville det være håndværkeren, der havde haft tabet.

- Begge parter løber en stor risiko ved at indgå en aftale om sort betaling, hvis der opstår uenighed. Samtidig er boligejeren også rigtig dårligt stillet, hvis håndværkeren går konkurs, inden arbejdet er færdigt – der er nemlig ingen garanti, der dækker. Indgår man i stedet en aftale efter reglerne, og vælger man en håndværker, som er medlem af Byg Garanti, så kan man få dækket op til 100.000 kroner i tilfælde af konkurs, forklarer Søren G. Dalgaard.

Undgå kontant betaling
Rådet er til boligejerne er, at de bruger deres sunde fornuft og følger to helt konkrete råd.

- For det første bør du afvise ethvert forslag om ekstra betaling ud over det, der fremgår af en faktura med cvr.nr. For det andet bør du aldrig betale håndværkeren kontant men sørge for, at betalingen kun sker via indbetalingskort eller bankoverførsel, siger Søren G. Dalgaard.

- mir

27/9 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød