Drop discount-dampspærren
Mange springer over, hvor gærdet er lavest og køber billig, men uholdbar dampspærre. Det kan vise sig at blive en dyr besparelse, når tæthedskravene strammes
Det er stadig et problem, at mange stadig tænker for meget i kroner og ører, når der skal vælges tæthedsløsninger.
Det mener Lars Due fra virksomheden Isolink, der i årevis har tæthedsafprøvet bygninger, afholdt kurser i lufttætte konstruktioner og restaureringer og fungeret som konsulent inden for området.
- Jeg ser stadig en del virksomheder, der vælger produkter inden for dampspærre, som allerede i 2006 blev defineret som uegnede. Byggebranchen er presset, og det er ofte indkøbschefer i mellemstore virksomheder, der ikke kan forstå, hvorfor de skal vælge en tape, der koster lidt over 600 kroner, når de kan få én til 60 kroner. Jeg møder mange håndværkere, der anbefaler den korrekte tape, men bliver fra økonomiafdelingen mødt med et nej, siger han.
Kig fremad
Når ledelsen smækker kassen i, kan det imidlertid have store konsekvenser, forklarer Lars Due:
- I dag er det sådan, at man kan opsætte en dampspærre med en hel del små huller ved folder, hjørner osv., der stadig kan bestå på papiret. Men i 2020 bliver kravene skærpet, så der ikke er plads til de samme fejltrin. Det er rigtig klogt at få fokus på konsekvensen af de stramninger allerede nu, så man ikke lige pludselig står med håret i postkassen, når tæthedskravene skærpes – for det kan blive rigtig dyrt, understreger han.
Lars Due har dog en stor forhåbning om, at indstillingen vil ændre sig, når dampspærre – antageligt i år – medtages under DUKO-klassificeringsordningen.
- Det kommer til at synliggøre den forskel, der er på de forskellige mærker. Og der bliver lavet prøver, så de mærker, der er af for dårlig kvalitet, ikke kan opfylde basiskravene i ordningen, siger han.
Skal tænkes ind tidligere
Overordnet set mener Lars Due, at man er kommet langt, når det drejer sig om at bygge tæt, men at der stadig er et godt stykke vej at gå for at branchen er med hele vejen rundt.
Især har han en opfordring: at man tænker tæthed ind tidligere i processen. Specielt er der én faggruppe, som godt kunne udvise en større interesse i at blive klogere på at bygge tætte huse:
- Det er tankevækkende, at jeg kun har lavet et eneste kursus for én rådgivende ingeniørvirksomhed i de år siden jeg startede med at gøre det i 2004. Jeg ser alt for tit store projekter, hvor der er tænkt for lidt over bygningens tæthed i forhold til de andre energikrav. En idé kunne være at formalisere det mere; f.eks. at udnævne en specifik person hos virksomheden, der havde ansvar for tætheds-området, foreslår Lars Due.
tibu@odsgard.dk
