Dyrt at vente med at udskifte den gamle oliekedel- Udskift den gamle oliekedel nu og undgå ekstra u

Dyrt at vente med at udskifte den gamle oliekedel

Fra 1. januar sørger nye regler for, at det bliver betydeligt dyrere at udskifte gamle oliekedler i villaer og ejendomme

Hvis man har en ældre oliekedel i sin villa eller i sin ejendom og overvejer at udskifte den til en ny og moderne af slagsen, er det nu, det skal ske. Fra nytår skal ældre skorstene nemlig renoveres, når de forbindes til en ny oliekedel. Og det fordyrer udgiften med flere tusinde kroner.

Det er olieselskabet Q8, der er ude med advarslen. Q8s beregninger viser, at man godt kan skære 25-30 % af olieforbruget, hvis man udskifter en oliekedel, der er ældre end 25 år. Oliekedler fra dengang udnytter nemlig kun 60-70 % af energien, mens et nyt højkondenserende anlæg fra Q8 er 98 % energieffektivt. Har man et oliefyr på 15-20 år, vil besparelsen være op til 20 %.

Allerede nu kan Q8 mærke, at flere og flere kunder henvender sig for at få deres oliekedel udskiftet. Og efterspørgslen vil bare blive større og større, jo tættere vi kommer på nytår.

- Vi anbefaler at tage beslutningen om at købe en ny oliekedel hurtigt, og mens der stadig er lidt varme i luften. Når først fyringssæsonen begynder for alvor, og vi nærmer os skæringsdatoen 1. januar, forventer vi stor travlhed med risiko for ventetider, siger markedschef Ib Guldberg fra Q8 i Danmark.

Dyrere at vente

Venter en husejer med at udskifte sin gamle oliekedel til efter nytår, kommer han ind under et nyt regelsæt fra Erhvervs & Byggestyrelsen, der er formuleret i Erhvervs & Byggestyrelsens nye bygningsreglement 2010, der trådte i kraft den 30. juni 2010.

De nye regler kræver bl.a., at man efter den 1. januar 2011 kun må installere kondenserende oliekedler, der kører ved lavt tryk. For mange husejere vil dette betyde, at de ud over en ny oliekedel også må betale for en stålforing af deres skorsten. Hvad det koster, afhænger af den enkelte installation, men Ib Guldberg lægger ikke skjul på, at der kan være tale om mange penge:

- I de fleste tilfælde kan man undgå denne ekstraudgift til skorstenen, hvis man bestiller sin nye oliekedel nu eller i hvert fald inden nytår, understreger han.

Kan tjenes hjem på seks år

Der er rigtigt mange penge at spare ved at tage beslutning om en ny oliekedel nu. Ikke kun i forhold til de nye regler, der træder i kraft til nytår. Men også fordi en moderne oliekedel har et betydeligt lavere olieforbrug og derfor skåner miljøet med lavere CO² udledning. Og er oliekedlen fra før 1978, giver Q8 et energisparefradrag på mere end 8.500 kroner til den nye kedel.

- Mange husejere med ældre oliekedler er slet ikke klar over, hvor store beløb de kan spare. Investeringen i en ny oliekedel kan i mange tilfælde tjenes hjem på bare seks år. Hvor hurtigt afhænger dog af det nuværende olieforbrug og olieprisen, der kan svinge, fortæller Ib Guldberg.

-los

29/9 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød