Eksotiske belægninger
"Sten er ikke bare sten", siger man hos Betongruppen RBR. Og det budskab får ekstra vægt med lanceringen af eksklusive produkter
Hacienda, Black Line og Plaza. Navnene leder ikke umiddelbart tankerne hen på belægningssten fremstillet af beton. Det går straks bedre, når man oplever de nye og eksklusive belægninger.
Godt nok består stenene mest af beton, men overfladerne består af smukke og naturlige råvarer som granit og natursten. Resultatet er rustikke og eksklusive belægningsløsninger til terrasser, haveanlæg og andre udendørs arealer, hvor man ønsker en særlig flot belægning.
- De eksklusive belægninger er sammen med en række andre produkter i RBR&s sortiment et direkte resultat af en tendens, der har været undervejs i de seneste par år: Vi designer haven som en naturlig forlængelse af boligens interiør.- Det er fortsat de traditionelle produkter, vi sælger mest af, siger direktør Trine Brinch Sørensen fra Betongruppen RBR.
- Men vi mærker tydeligt en stigende interesse for de mere eksklusive produkter og for at supplere de traditionelle belægninger med tilbehør som indbygget LED-lys, specielle kanter og afslutninger, oplyser Trine Brinch Sørensen.
”fortsætter...”
Betongruppen RBRs store sortiment giver optimale muligheder for at sammensætte individuelle løsninger. I alt tilbyder firmaet mere end 20 forskellige slags belægningssten, og flere af dem i op til 8 forskellige farver. Hertil kommer 7 forskellige typer læ- og støttemure samt et væld af supplerende produkter som LED-indbygningslys, specielt fugesand og andre produkter, der tilfører nye dimensioner til haveindretningen.
Der findes forskellige kvalitetsstandarder på markedet. Den mest gængse er CE-mærket, som samtlige produkter fra Betongruppen RBR lever op til. Men det er ikke nok for den ambitiøse virksomhed.
- Vores kunder har krav på den bedst mulige kvalitet, og den kan de roligt regne med at få, når de vælger RBR Derfor har vi sikret os, at vores egenproducerede produkter uden problemer har opnået den skrappe BVK-godkendelse fra Betonvarekontrollen, siger Trine Brinch Sørensen.
tøtte