- Dækningsafgiften er et kommunalt gebyrhåndtag, s

Ekstra skat på erhvervslivet

Godt halvdelen af landets kommuner opkræver dækningsafgift fra erhvervslivet i 2010

Dækningsafgiften beregnes som mellem en og ti promille af den del af forskellen mellem grundværdi og ejendomsværdi, der overstiger 50.000 kroner, og det er kommunerne selv, som afgør, hvorvidt de vil lægge den form for ekstrabeskatning på erhvervslivet.

Undersøgelsen fra Dansk Byggeri viser, at ud af landets 98 kommuner har 46 valgt at opkræve dækningsafgiften, og af de 46 kommuner har mere end halvdelen valgt den maksimale sats for afgiften. Undersøgelsen viser også, at det i høj grad er kommunerne i hovedstadsområdet, som har indført dækningsafgiften.

- Dækningsafgiften kan i høj grad bruges som en målestok for kommunernes erhvervsvenlighed, og det er bemærkelsesværdigt, at hovedstadskommunerne i den grad udnytter deres position til at få ekstra penge i kommunekassen. Der er heldigvis mange andre kommuner, som har valgt at friholde erhvervslivet fra den ekstra skat i håb om at skabe et erhvervsvenligt klima og dermed tiltrække arbejdspladser til kommunen, siger Kathrine Stampe Andersen, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

”fortsætter…”

Hun peger på, at de kommuner, som opkræver dækningsafgiften ikke alene ekstrabeskatter virksomheder, der i forvejen er med til at skabe værdi for kommunerne, men også bruger dækningsafgiften som et gebyrhåndtag, som der kan drejes på, alt efter kommunernes forgodtbefindende.

- Når man korrigerer for de ekstra indtægter, der stammer fra udviklingen i den offentlige ejendomsvurdering, har provenuet fra dækningsafgiften været stabilt fra 2000-2007, men i perioden fra 2007-2009 kan vi se, at der er kommuner, der bruger afgiften som "gebyrskrue", og dermed øger provenuet på trods af, at vi i Danmark har vedtaget et skattestop, der også gælder for kommunerne, siger Kathrine Stampe Andersen.

tøtte