En 90årig kan også springe som en Gazelle
Ud af 1357 virksomheder, er der kun otte ældre, der er kåret som Gazeller. Tømrerfirmaet Egon Olsen & Søn er en af dem for fjerede år i træk
Årets Sjællandske Gazeller blev hædret ved show i Wallmanns, da Børsen for 19. gang uddelte statuetter. Tømrerfirmaet Egon Olsen & Søn a/s fra Solrød Strand deltog og tilføjede med stolthed den fjerde statuette til samlingen samt titlen supergazelle.
Og her adskiller den 90årige virksomhed sig fra dette års 1357 øvrige gazeller ved sin alder. Der er nemlig kun otte af de kårede virksomheder, der er startet før 70'erne.
- Vi er stolte af Gazellen, fordi den viser os, at der er vækst i vores tankegang, hvor forsøger at tænke anderledes og hermed gøre op med de klassiske dogmer indenfor tømrerbranchen blandt andet ved et særligt fokus på trivsel, fortæller adm. Direktør Michael Hoff-Møller fra Egon Olsen & Søn, der i øvrigt røg ind på anden pladsen som Danmarks bedste arbejdsplads i sidste måned.
- jhn
Info om Børsens Gazelle
Gazeller er virksomheder der har fordoblet deres omsætning over en fireårig-periode, eksempelvis sammenligner man regnskaber fra 2009 med regnskaber fra 2012. Herudover skal der vises en omsætning på minimum 1 mio. kr.
Vækstårene skal vise et positivt resultat.
Dette års Gazellevinder på landsplan er helikopterfirmaet Bel Air som fra 2009 til 2012 har haft en vækstrate på 5779 procent.
Egon Olsen & Søn a/s er blandt supergazellerne, der har fået prisen minimum fire år i træk og kan fremvise en vækst på 117 procent.