Energirigtigt modulbyggeri er populærtBoksene færdigbygges indendørs.

Energirigtigt modulbyggeri er populært

Det ændrede bygningsreglement har sat gang i efterspørgslen hos Roust Spær

Roust Spær er en af de virksomheder, der nyder godt af de skærpede energikrav, der stilles efter at bygningsreglementet blev ændret i ’06 og ’10. Virksomheden, der udover spær har specialiseret sig i de såkaldte ’isomenter’, der er bærende elementer, der består både af træ og isolering, har vind i sejlene og på det seneste har man haft særligt travlt med at levere færdige modulbyggerier.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel af vores ’bokse’, og det skyldes jo nok, at vi kan garantere en vis kvalitet i og med at boksene i modsætning til det meste andet byggeri, bygges indenfor og vi derfor kan garantere, at folk modtager et 100 procent tørt produkt, fortæller direktør i Roust Spær, Erik Pedersen.

Boksene bruges først og fremmest i rækkehuse op til tre plan, klyngehuse og taglejligheder, men også til f.eks. ungdoms- og ældreboliger. Senest har man leveret en række færdige modulbyggerier til en række familieboliger i Odense ved navn Skibhus Skovkant.

- De er blevet færdiggjort indvendigt med gulve og malerarbejde her på Roust Spær, og derefter fragtet til byggepladsen som hele bokse, hvor de bliver hejst op på sokkelen, forklarer direktøren.

-fortsættes

Mange opgaver forude

For at kunne anvende bokse til byggeri kræver det at hele projektet er tænkt i ’bokse’ lige fra arkitekten til håndværkeren ude på byggepladsen.

Et såkaldt boksbyggeri begynder nemlig med, at et hus eller boligblok bliver opdelt i moduler. I produktionshallen starter så en proces, hvor man samler isomenterne til bokse, hvorefter medarbejdere monterer alt fra gulve, fliser, maling, døre og lister, hele køkkener og toiletter. Modulerne kører så afsted på store lastbiler til byggepladsen, hvor de bliver hejst op på sokkelen.

Hos Roust Spær er man glade for interessen for modulbyggeriet og virksomhedens øvrige isoment-løsninger.

- Vi øgede vores medarbejderstab med 10-15 % sidste år, og regner med at forøge den igen til næste år. Der venter mange opgaver forude på grund af de skærpede energikrav, og det ser vi frem til, fortæller Erik Pedersen.

tibu@odsgard.dk

29/9 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød