Esbjerg Kommune vinder Bygherreprisen 2013Formand for bestyrelsen i BoligfondenKuben Gøsta Knudsen overrækker diplom for Bygherreprisen 2013 til en glad vinder borgmester i Esbjerg Johnny Søtrup.

Esbjerg Kommune vinder Bygherreprisen 2013

Borgmester Johnny Søtrup modtog i dag, på vegne af Esbjerg Kommune, Bygherreprisen 2013 ved en festlig begivenhed i Bygherreforeningen. Årets pristema er 'det gode købmandskab'

Palle Adamsen, formand for dommerkomitéen og direktør for Lejerbo sagde følgende, da han motiverede tildelingen af prisen:

Bygherreprisen 2013 går til Esbjerg Kommune, som med deres projekt Blue Water Dokken har vist, hvordan erfaringer fra en eksemplarisk og mangeårig bygherrevirksomhed, systematisk og struktureret bliver brugt til at skabe et overbevisende projekt, som uomtvisteligt lever op til de kriterier, som vi i år har opstillet for årets bygherrepris. I det hele taget må vi sige, at bygherren Esbjerg Kommune har været rigtigt gode til at inddrage både fremtidige brugere og den institution, der står for driften. Hallen er blevet et af fyrtårnene i Esbjerg Kommune.

Borgmester Johnny Søtrup udtalte ved modtagelsen af prisen:

Jeg er rigtig glad og stolt over, at Esbjerg vinder Bygherreprisen. Da vi gik i gang med planlægningen af den nye hal, var vi godt klar over, at det ville blive en udfordring at få alle vores ønsker opfyldt med et budget på 59 mio. kr. Men det lykkedes igennem en forbilledlig indsats og et tæt samarbejde mellem entreprenører, håndværkere, rådgivere og kommunens teknik og miljøforvaltning, så i dag har vi en enestående hal, som bruges af vores to dygtige håndboldhold, der afvikles store koncerter, Nephew optræder i oktober, og om få dage mellem den 4.-7.juli afvikles en del af DGIs Landstævne i den fantastiske nye hal.

Der var 20 forskellige projekter i spil til prisen, men i slutspillet var de tre nominerede bygherrer Esbjerg Kommune, Lejerbo og Vejdirektoratet.

Det gode købmandskab
Temaet 'det gode købmandskab' fokuserer på den professionelle bygherres evne til at opnå et fremragende resultat med anvendelse af begrænsede ressourcer. Temaet kan dække over en bygning med høj værdi for brugerne og en positiv afsmitning på samfundet, men til en billig pris. Projektet må gerne indeholde utraditionelle elementer og overraskende tilgange som industrialisering, internationalisering, nyskabende samarbejder eller en udpræget kommerciel tilgang til processen. Det gode resultat skal være fremsynet med elementer som driftsøkonomi, bæredygtighed samt etisk forsvarlighed.

Prisen gives til nybyggeri, som er færdiggjort i perioden 2008-2013. Det kan være byggeri i traditionel forstand eller infrastruktur- eller byudviklingsprojekter.

Palle Adamsen, Lejerbo, som var formand for dommerkomiteen, uddyber:

Med Blue Water Dokken er det med udgangspunkt i en tæt brugerdialog lykkedes Esbjerg kommune at skabe multianvendelige rammer med høj værdi for en mangfoldig brugerflade. Byggeprogrammet blev udarbejdet som et funktionsprogram med særlig vægt på krav til de tekniske installationer. Projektet blev udbudt som totalentreprise med en targetpris og en prioriteret ønskeliste som de konkurrerende konsortier kunne byde ind på. Også under byggeriets udførelse har kommunen været en proaktiv og deltagende bygherre, som har taget ansvar for at prioritere brugerønsker op mod en stram økonomi.

Om Bygherreprisen
Bygherreprisen har været uddelt 10 gange i perioden 1999-2008 i et samarbejde mellem Boligfonden Kuben og Bygherreforeningen. Prisen gives til en bygherre, 'der har udvist særdeles god og professionel bygherreindsats, værdig til efterfølgelse'. Prisen skal 'sætte fokus på bygherrens vitale rolle og ansvar i byggeprocessen'.

Uddelingen vil fra 2013 ske hvert tredje år, og prismodtageren modtager et diplom samt et fagligt arrangement, hvor best practice inden for temaet belyses. Budgettet er på 100.000 kr. pr. uddeling.

Der udmeldes et tema for hver prisuddeling, og Bygherreforeningens medlemmer inddrages aktivt i identifikationen af mulige kandidater til prisen og som deltagere i det faglige arrangement i forbindelse med. prisuddelingen.

-jk

20/6 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød