Et museum i pagt med naturenDet nye museum er nænsomt flettet ind i den botani

Et museum i pagt med naturen

Lundgaard og Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds har skabt en løsning, der får museet til at harmonere med Botanisk Have, som det ligger i

Statens Naturhistoriske Museum afslører i dag det største og mest ambitiøse danske museumsbyggeri i nyere tid.

Det nye naturhistoriske museum, der på smukkeste vis smelter sammen med Botanisk Have i København, er tegnet af Lundgaard og Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds. Museet forventer at slå dørene op i 2017.

Det nye museum bliver nænsomt flettet ind i Botanisk Have, og de historiske bygninger i haven bevares og bindes sammen af lette glasbygninger og væksthuse. Under jordens overflade vil museets udstillinger udfolde sig i organisk formede rum.

- Vi har været i den fantastiske situation, at dommerkomitéen har skullet vælge mellem seks meget overbevisende bud på det nye museum. Vi har valgt Lundgaard og Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds med en løsning, der har formået at skabe et enestående museumsbyggeri, samtidig med at det nye museum udnytter området i, omkring, over og under Botanisk Have på en måde, der skaber en perfekt balance mellem have og museum, siger Morten Meldgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum.

Det nye museum inviterer de forbipasserende indenfor og giver København et helt nyt stræde, som alle kan gå gratis igennem. Fra Sølvtorvet, gennem det nye museum, ud i Botanisk Have og op til Nørreport.

Løfter man blikket på turen gennem strædet, kigger man direkte op mod flokke af hvaler, og øverst, som et vartegn for museet, svæver det kolossale skelet af en blåhval. Den imponerende samling af hvalskeletter er en af de største på verdensplan.

På oplevelse under jorden

Som Peis pyramide på Louvre i Paris er det kun en lille del af museet, der er synligt over jorden. Under overfladen venter flere oplevelser. Her finder man Verdens-rummet, Porten til Arktis, Evolution og et hav af andre udstillinger, der, sammen med de besøgendes mulighed for at kigge forskerne over skulderen, danner en nyskabende ramme for museumsoplevelsen.

- Med det nye museum samler vi en lang række forsknings- og formidlingsaktiviteter, der i dag er spredt på forskellige adresser. På formidlingsfronten vil det betyde en firdobling af besøgstallet, en tidobling af turistbesøgene og en flerdobling af skolebesøgene, siger Morten Meldgaard.

Statens Naturhistoriske Museum er med sin tilknytning til Københavns Universitet allerede et omdrejningspunkt for international topforskning, men med de nye rammer får museet en enestående mulighed for at skabe en tværvidenskabelig platform til udvikling af naturvidenskaben i Danmark.

Realiseringen af det nye museum bygger på et stærkt samarbejde mellem Københavns Universitet, Staten og private fonde. Byggeprojektet er budgetteret til 1,1 mia. kr., dertil kommer udvikling og opstilling af nye udstillinger til ca. 275 mio. kr. I alt 1,375 mia. kr.

-tibu

1/6 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød