Få styr på det varme vand
Varmetabet fra varmtvandsbeholdere og cirkulationssystemer skønnes at udgøre ca. 50 pct. af energiforbruget af det varme brugsvand
Energiforbruget til varmt brugsvand udgør op mod en tredjedel af det samlede energiforbrug til opvarmning i boliger.Det fremgår af en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, der samtidig opstiller en række anbefalinger til, hvordan man kan opnå mere energieffektive og miljørigtige løsninger på produktion og fordeling af det varme vand.
Rapporten er udarbejdet af lektor, dr. techn. Benny Bøhm fra DTU, EMO-konsulent Flemming Schrøder fra ALECTIA og seniorforsker, ph.d. Niels C. Bergsøe fra SBi.
Der mangler sikker viden om, hvor stor en del af energiforbruget der går til produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger. Årsagen er, at der sjældent monteres separate varmtvandsmålere.
- Hvis der bliver sat målere på både det varme brugsvand, rumopvarmningen og ventilationen, sådan at forbrugene holdes adskilt, vil det blive synligt, hvor meget man bruger til hvad, og dermed bliver det lettere at sætte målrettet ind med besparelsesforanstaltninger, siger Benny Bøhm.
”fortsættes…”
Varmetabet fra varmtvandsbeholdere og cirkulationssystemer skønnes at udgøre ca. 50 pct. af energiforbruget af det varme brugsvand. Varmetabet skyldes dels, at varmtvands- og cirkulationsledninger i mange tilfælde er lange, dels at beholder og rør kan være dårligt isolerede.
Når der skal bygges nye huse, vil det derfor være en god ide at placere tapstederne for det varme brugsvand i umiddelbar nærhed af varmtvandsbeholderen eller -veksleren og at isolere rør og beholder godt.
Det er usikkert, i hvor høj grad varmetabet fra cirkulationsledninger kommer bygningen til gode.
- Der findes ingen systematiske undersøgelser af, hvor stor en andel af et varmtvandssystems varmetab, der kan udnyttes i en bygning, men det håber vi kan kortlægges i et fremtidigt forskningsprojekt, siger Niels C. Bergsøe.
Forskerne anbefaler, at man i nyt kontorbyggeri nøje overvejer muligheden for decentral varmtvandsproduktion, opvarmet med el, frem for en traditionel løsning med cirkulationsledninger.
- Selvom elforbruget belastes med en faktor 2,5, har undersøgelser vist, at det godt kan betale sig at bruge decentrale elvandvarmere, siger Flemming Schrøder.
Endelig anbefaler rapporten, at man overvejer at bruge nye udformninger af cirkulationsledninger, f.eks. rør-i-rør eller twinrør. Disse nye typer cirkulationssystemer kan reducere varmetabet med op til 40 pct. og er desuden pladsbesparende.
- Vores beregninger viser, at hvis anbefalingerne i rapporten efterleves ved nybyggeri og i forbindelse med energirenovering i beboelsesejendomme, vil de samlede besparelser på landsplan løbe op i ca. 2 mia. kr. om året, som omsat til CO2 vil udgøre en besparelse på ½ mia. tons hvert år. Men der hvor de helt store energibesparelser på varmt brugsvand ligger er ved energieffektiv renovering i den eksisterende boligmasse, siger Flemming Schrøder.
tøtte
