Finder bygningsværker fra middelalderen ved GåsetårnetEt af de gamle bygningsværker er ved at blive genskabt, så det for fremtiden vil være en del af bybilledet i Vordingborg.

Finder bygningsværker fra middelalderen ved Gåsetårnet

Flere bygningsværker fra middelalderen og 1600-tallet er fundet under jorden i området omkring det gamle Gåsetårn i Vordingborg. Et af dem er ved at blive genskabt

I starten af 2014 vil en delvis genskabt bygning fra 1600-tallet i området omkring Gåsetårnet i Vordingborg stå færdig. I processen har Johannes Fog Vordingborg været en vigtig brik i koordineringsarbejdet mellem smed, tømrer og bygherrer. Den specielle byggeplads samt de mange forhistoriske fund undervejs har krævet stor fleksibilitet med delleverancer tilpasset byggerytmen.

- Det unikke ved dette projekt er, at kunderne har brugt os som sparringspartnere, og ikke blot som sælgere af materialer. Vi har ofte været med ude på byggepladsen, og vi har fungeret som et informationsled mellem kunden og arkitekten, siger Dennis Jensen, direktør ved Johannes Fog Vordingborg.

Leveringen omfattede en lang række byggematerialer, herunder kloakmaterialer, armering, isolering og trælast, samt ikke mindst 850 m2 specialfremstillede stålplader i materialet Corten, som skal ruste kontrolleret på overfladen for at give bygningen et rustikt udseende, der passer til de gamle fæstningsmure.

Gravede ned i gammel borgmur
Under projektet blev der fundet ruindele af Vordingborgs gamle borgmure på pladsen, hvor den gamle bygning skulle genskabes. Det betød, at der skulle findes en ny type armering, og her kom Johannes Fog Vordingborgs specialviden ind i billedet.

- Efter arkæologerne havde undersøgt ruinerne, skulle der fyldes sand ovenpå, så ruinerne i fremtiden kan findes igen. Det nye underlag betyder dog, at vi har fået en smed til at lave tættere masker til al jernet i bygningen på 10 cm i stedet for 15 cm, så bygningen står stabilt, fortæller Dennis Jensen.

Har specialviden
Ifølge adm. direktør for Danske Byggecentre, Palle Thomsen, er det en stigende tendens, at byggecentre også bliver inddraget som sparringspartnere ved restaureringer af ældre bygninger, da det kræver specialviden om særlige materialer.

- Når man udfører denne type byggeri, opstår der ofte uventede hindringer. Det medfører et behov for nye typer af materialer og hurtig vejledning. Flere af vores byggecentre får derfor ofte en central rådgivningsrolle i disse situationer, da renoveringsmarkedet i høj grad efterspørger specialviden inden for materialeområdet, fortæller Palle Thomsen.

Bygningen, som oprindeligt stammer fra 1600-tallet, forventes at stå færdig i starten af 2014 og vil bl.a. indeholde en rekonstruktion af en gammel længe. Konstruktionen vil fungere som et udstillingshus, hvor man kan se historien om borgruinerne i området omkring Gåsetårnet fra Valdemar Atterdags tid.

-los

 

16/10 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød