Finishen fuldender trappen

Håndværket kommer i højsæde, når der skal laves trapper. Ti uger har de kommende bygningssnedkere til at lære trappens matematiske finesser og hemmeligheder

Af Louise Strøbech

Trapper er ikke bare noget man sætter færdig op i et hus for at husets beboere kan komme fra den ene etage til den anden. En trappe er også produktet af et vanskeligt håndværk, forklarer snedkerfaglærer i blandt andet trapper på Københavns Tekniske Skole i Rødovre, Søren Engel, som på ti uger skal lære de kommende bygningssnedkere alt, de kan nå at lære om trapper.

- Der er meget svær teori i trapper, der er meget at overskue i en tegning og der er en masse trappebenævnelser, som skal ind. Det nytter jo ikke noget, at lærlingen kommer tilbage til mester og siger ’dims’, når de taler om trapper, siger Søren Engel, og viser en plantegning frem af en kvartsvingstrappe, som en af eleverne har tegnet. Der er mange tynde, tynde streger, der går på kryds og tværs hen over pladen.

Kvart drejning

- En tre millimeter tyk streg kan man tegne, hvis man er tømrer. Men tre millimeter giver tre millimeter luft, og det er totalt uacceptabelt, når man laver trapper. Alt skal passe indenfor én millimeter, og eleverne ved godt, det skal være perfekt, så de skal være meget nøjagtige, og lære at tegne ens streger. Hvis ikke du kan lave en pæn tegning, kan du ikke lave en pæn trappe, siger Søren Engel og udpeger på plantegningen den kvarte drejning, der skal være på trappen. Den er let at se, men resten af sammenhængen fortaber sig for det utrænede øje i uoverskueligheden.

- Det kræver en god forståelse af en tegning, for den laves udfra plantegningen, hvor alle mål er set oppefra, forklarer Søren Engel.

Personlig tilfredsstillelse

Der er dog ikke noget i trappetegningen, der er uoverskueligt for 30-årige Jens Wendler, der er i lære hos SL Byg i Greve. Han er en af de få på det 15 personers store hold, der har lavet trapper i sin læretid. Seks trapper er det foreløbigt blevet til, og han har derfor helt styr på, hvilke informationer der gemmer sig bag de mange streger.

- Der er meget matematik på dette ophold, og vi går meget op i de små finesser, for det skal være millimeterpræcist. Det synes jeg, er fedt. Hvis man er bare lidt pertentlig, er det virkelig en personlig tilfredsstillelse, når det passer perfekt. Så bliver man glad, siger Jens Wendler, og kalder dette sidste skoleophold inden svendeprøven for noget af det bedste, han har oplevet under sin tid på skolen.

Håndlistekrumninger og balustre

Eleverne laver så vidt muligt trapper til familie, venner, bekendte eller til kunder, der har henvendt sig til skolen. Kunderne betaler kun for materialerne, og de ofte udfordrende opgaver giver eleverne mulighed for at komme ud og måle op hos kunden, så der er et større formål med undervisningen end ’bare’ at lære teorien og at arbejde hjemme i værkstedet.

- Vi har set tidligere hold lave både håndlister, håndlistekrumninger, balystre og mæglere. Alt bliver lavet fra bunden af, og der bliver lavet nogle meget fine trapper her, siger underviser Søren Engel.

Stil, form og farve

Udover at lære selve trappehåndværket er der på dette skoleophold også fag som ’stil, form og farve’, engelsk og it, hvor eleverne blandet andet lærer at tegne i AutoCAD.

- De skal selvfølgelig kunne programmere en CNC-maskine, og kunne bruge håndværktøj som stemmejern og forskellige høvle, for hvis ikke de kan sætte en høvl op, kan de ikke lave en ordentlig trappe. Men de lærer også om, hvilke farver der er gode i hvilke rum, hvad der er godt for øjet, hvad der er oppe i tiden, det historiske om trapper eller hvad man kan gøre med trapperne, hvis der for eksempel er enten lidt eller meget plads, fortæller Søren Engel, som hele tiden vender tilbage til den vigtige finish i sin undervisning. For dén skal bare være i orden, når man laver trapper.