Fire teams konkurrerer om Downtown Taastrup

Fire teams konkurrerer om Downtown Taastrup

Høje-Taastup Kommune og Danica Ejendomsselskab har nu valgt de fire tværfaglige arkitektteams, der skal konkurrere om udviklingsprojektet Downtown i Høje-Taastrup

Et nyt centum i Høje-Taastrup by, der kan binde City 2 sammen med stationen. Det ønske er tættere på at gå i opfyldelse, da fire tværfaglige teams af bl.a. arkitekter og ingeniører nu skal konkurrere om en visionær masterplan for udviklingsprojektet Downtown.

Ud af 20 interesserede konsortier har Høje-Taastrup Kommune og Danica Ejendomsselskab udvalgt fire på baggrund af kriterier som tværfaglighed, referencer og bæredygtige principper.

De fire udvalgte teams tæller i vilkårlig rækkefølge: Cebra og Transform, Entasis, Cobe, Henning Larsen, Polyform og Dress & Sommer

Borgmester Michael Ziegler (C) sidder for bordenden i bedømmeleseskomiteen.

- Jeg er meget spændt på, hvilke ideer de fire deltagere i konkurrencen vil præsentere os for. Downtown bliver en central bydel, som tusindvis af borgere og besøgende kommer til at bevæge sig igennem hver dag. Derfor skal projektet både have et praktisk fokus, der sikrer, at trafikken bliver afviklet smidigt, og et mere æstetisk fokus, der gør byrummet oplevelsesrigt og profilerer os som den dynamiske kommune, vi er, siger han.

Bæredygtigt byrum

Høje-Taastrup by omkring stationen blev aldrig det aktive byrum, som planlæggerne havde håbet på i slutningen af 70’erne. Derfor skal der nu bygges højere, tættere og mere varieret.

Formand for Plan- og Miljøudvalget, Laurids Christensen (C) glæder sig også til at se, hvordan holdene samtidig kan gøre bydelen bæredygtig – både økonomisk, miljømæssigt og socialt.

Fortsættes ...

- Bydelen skal hvile på et robust økonomisk fundament. Samtidig skal den være skånsom imod miljøet med energieffektive løsninger og kollektiv transport. Endelig skal byrummet inkludere borgere i alle aldre og fra alle sociale lag. Det bliver en stor udfordring, siger han.

Nadeem Farooq (B), formand for Borger- og Erhvervsudvalget, glæder sig over, at alle tre større bysamfund i kommunen får et løft.

- Høje-Taastrup får et indbydende centrum, samtidig med at Hedehusene bliver områdefornyet og et nyt bycenter i Taastrup skyder op. Vi får således en mere spændende by og står dermed stærkere i konkurrencen om de handlende, de erhvervsdrivende og nye borgere, siger han.

De 4 udvalgte teams

De fire prækvalificerede teams skal indlevere deres bud på fremtidens Downtown i september. Det vindende hold skal derefter udarbejde grundlaget for en ny lokalplan for området, så den forventelig kan vedtages i 2012. Herefter er det op til interesserede virksomheder og investorerer at sikre sig en bid af det attraktive bolig- og erhvervsområde. Byggeriet af de planlagte 155.000 kvm boliger, butikker og kontorer kan da stå færdigt om 7-10 år.

De fire teams er valgt på deres tværfaglighed og internationale sammensætning. Desuden er der lagt vægt på referencer og kompetencer samt bæredygtige principper. De fire teams har en høj faglig standard inden for arkitektur og byplanlægning, trafik og infrastruktur, økonomisk udvikling og detailhandelsplanlægning samt landskabsarkitektur og bæredygtighed.

DesignGroup Architects A/S har fungeret som rådgiver for Høje-Taastrup Kommune og Danica Ejendomsselskab i udfærdigelse af konkurrencen samt styring af processen frem til konkurrenceafgørelsen.

- mir

31/5 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød