Flere unge i København får murer-praktikpladsDer er fortsat 1.500 unge, der forgæves søger prak

Flere unge i København får murer-praktikplads

30 % flere får praktikpladser - men der er stadig mange, der søger forgæves

Den økonomiske krise er fortsat hård for bygge- og anlægsbranchen. Det betyder desværre en kø af unge, der søger praktikplads i branchen.

Nye tal viser dog 30 % flere praktikpladser til murere i Hovedstadsområdet, hvilket giver håb for fremtiden

I årets første otte måneder er der på landsplan indgået knapt 3.500 praktikpladsaftaler med unge, der har valgt en håndværkeruddannelse, viser den nye praktikpladsstatistik. Det er en lille stigning i forhold til sidste år. Men der er fortsat 1.500 unge, der forgæves søger praktikplads inden for bygge- og anlægsbranchen.

Praktikpladsantallet i Hovedstadsområdet er steget med 6 % i forhold til samme periode sidste år.

- Jeg er glad for at se en fremgang i antallet af praktikpladser. Det kan jeg kun se som et tegn på, at der er en behersket optimisme i branchen. Vi er nemlig rigtigt gode til at tage lærlinge, når der er opgave at sætte de unge til. Jeg hører blandt vores medlemsvirksomheder, at de føler et stort ansvar for at uddanne unge. Det er eneste vej frem, hvis vi skal fremtidssikre samfundet - og vores branche, siger Per Engsø Larsen, formand Dansk Byggeri Hovedstaden.

For Københavns Tekniske Skole, som uddanner størstedelen af de unge fra Hovedstadsområdet, der vil have en byggefaglig uddannelse, er der en fremgang i nye praktikpladsaftaler på over 30 % på murerområdet. For anlægsstruktørfaget er fremgangen på 10 %.

- Når jeg dykker lidt ned i tallene, er det godt at se, at det er på et af de områder med mange unge i skolepraktik - nemlig murerområdet - at virksomhederne nu i betydeligt omfang ansætter nye lærlinge. Det er vigtigt, at de unge i skolepraktik kan se lyset og opretholde motivationen for at få en rigtig læreplads. Men min vurdering er også, at selv med de positive tal på anlægsstruktørområdet vil branchen komme til at mangle faglærte på det område, siger Per Engsø Larsen.

De netop vedtagne kommunale anlægsbudgetter i Københavns Kommune, på Frederiksberg og i en række omegnskommuner vil medføre et stærkt øget behov for struktører de næste år - et behov der ikke forventes at kunne dækkes af den nuværende tilgang til den erhvervsuddannelse.

-tibu

24/10 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød