Fokus på industriens arkitektur-fodsporDampkedelbygningen i Silkeborgs papirfabrik danne

Fokus på industriens arkitektur-fodspor

Ny kortlægning af industriens bygninger skal sætte gang i genanvendelsen

Igennem de seneste årtier har danskerne i stigende grad fået øjnene op for kvaliteterne i industriens bygninger, og over hele landet findes eksempler på fabrikker og produktions-anlæg, der før lå tomme og øde hen, men som nu sprudler af nyt liv og aktiviteter.

For at styrke denne udvikling har Realdania afsat 2 mio. kr. til et nyt projekt, som skal kortlægge industriens bygningsarv og skabe ny viden om bæredygtig genanvendelse. Projektet gennemføres af Dansk Bygningsarv.

Genanvendelse af gamle industrianlæg gør det muligt at bevare arkitektur og kulturhistoriske fortællinger om den danske industrialisering, og både i byerne og på landet er genanvendte industribygninger blevet en kilde til lokal stolthed, velfærd og udvikling. Dels i kraft af bygningernes centrale placering nær infrastruktur som havn og jernbane, og dels fordi de store rå rum, på én og samme tid, formår at favne nye funktioner og fortælle gamle historier.

Til trods for den store bevågenhed der har været omkring industriens bygninger - ikke mindst i forbindelse med ”Industrikulturens År” i 2007 - mangler der, ifølge Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, stadig et overblik over, hvor stort potentialet for genanvendt industri egentlig er i Danmark, og ikke mindst over, hvor i landet potentialerne er størst:

”fortsætter…”

- Med projektet kan vi begynde at få et samlet overblik over funktionstømt industri i Danmark og et bud på omfanget og typen af industrianlæg, der vil miste deres funktioner i de kommende år. Industriområderne er ikke bare ”den grimme bagside” af vores byer – de er vigtige vidnesbyrd om udviklingen i det danske samfund.

Genanvendelse af de bedste tomme industribygninger til nye formål er både god bevaringsstrategi og giver desuden mening i en bæredygtig byudvikling, hvis vi kan udnytte de eksisterende rum og konstruktioner i kombination med gode energirigtige og byplanmæssige løsninger, siger Hans Peter Svendler.

Ifølge Thomas Martinsen, direktør i Dansk Bygningsarv, er der fortsat et stort potentiale i at genanvende både enkeltbygninger og hele industriområder i forbindelse med udvikling af de danske byer, selvom mange byplanlæggere ude i kommunerne allerede har fået øje for industribyggeriets potentiale i byudviklingen. At aktivere de tomme industribygninger med et nyt indhold vil bidrage til at fastholde og styrke den rumlige og bylivsmæssige tæthed.

- I kraft af kortlægningsarbejdet får vi mulighed for at få spørgsmålet om genanvendelse af industribygninger på landkortet, og ud af dét kan spire nye og helhedsorienterede genanvendelsesstrategier. Kortlægningen vil bidrage til at genanvendelse af industribygninger ses i et større perspektiv, hvor økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn inddrages på lige fod med de arkitektoniske, siger Thomas Martinsen.

Projektet er finansieret af Realdania og bliver gennemført af Dansk Bygningsarv A/S frem til september 2010. Målet for projektet er at skabe viden om de væsentligste funktionstømte industriområder i Danmark samt udvikle strategier for bæredygtig genanvendelse af industribygninger.

Den moderne industri begynder sit indtog i Danmark i midten af 1800-tallet, knap 100 år efter den industrielle revolution i Storbritannien, men slår først igennem i 1880’erne. Den adskiller sig fra den tidligere manufakturproduktion på en række områder, herunder masseproduktion, massedistribution, innovation, dampmaskinen og ikke mindst arbejdsdeling.

Industrien i Danmark forandres grundlæggende omkring 1970, hvor tilbagegang i den tunge industri og stigende internationalisering resulterer i omfattende udflytning og lukning af industrivirksomheder. Det er også i 1970’erne, at interessen for industribygninger som noget bevaringsværdigt opstår.

tøtte

13/1 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød