Forsinket nytårsfyrværkeri på S-banenSporskifte-slibetoget er ejet af det schweiziske f

Forsinket nytårsfyrværkeri på S-banen

Banedanmarks ildsprudende slibetog kører snart til S-banen for at slibe sporskifter

Ved blandt andet Hundige, Taastrup, Glostrup og Flintholm stationer kan naboerne opleve noget, der ligner et forsinket nytårsfyrværkeri fra den 24. januar til onsdag den 28. januar 2009.

Syv italienske banearbejdere går på lørdag i gang med at slibe sporskifter på S-banen. Siden starten af året har de slebet sporskifter for Banedanmark i Nordjylland, på Sjælland, Falster og Lolland.

- Vi får hvert år slebet sporskifter og skinner de tre første måneder i året, og det er igen i år italienske medarbejdere fra det schweiziske firma Speno International, som klarer opgaverne. Speno International har både slibetog og specielt uddannet personale til det, fortæller vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup, som har ansvar for de ildsprudende slibetog, der frem til midten af april sliber sporskifter og skinner forskellige steder i Danmark.

Når slibetoget er i aktion, står der gnister op fra skinner og sporskifter. Og det har af og til fået jernbanens naboer til at reagere.

- Vi har haft naboer, der ringede til os eller politiet, fordi de troede, at der var ild i et tog eller på skinnerne. Men så har det bare været slibetoget, der var i gang med at slibe sporskifter eller skinner, forklarer Pernille Skovrup.

”fortsættes…”

Slibetoget kører fra Næstved ved 21-tiden fredag den 23. januar. Omkring midnat går italienerne i gang med at slibe sporskifter i Hundige.

De syv italienere, som arbejder på slibetoget, bor i nogle beboelsesvogne, som bliver koblet på slibetoget. Vognene bliver parkeret nær de steder, hvor slibetoget arbejder, så nu flytter italienerne fra Nykøbing F til Taastrup.

- De kører rundt i landet som et helt cirkus, fortæller Pernille Skovrup.

Banedanmark betaler omkring 130.000 kr. pr. nat for at få slebet sporskifter. I løbet af en nat kan toget nå at slibe ca. 6 sporskifter.

- Slibningen forlænger sporskifternes levetid med flere år. Og da et nyt sporskifte koster omkring en million kroner, er pengene til slibningen godt givet ud, siger Pernille Skovrup.

Teknik og fakta om slibetoget

Sporskifte-slibetoget er ejet af det schweiziske firma Speno International. Mandskabet på slibetoget er specielt uddannet og kommer fra Italien.

Toget er 43 meter langt, vejer 125 tons og har 24 slibesten, der hver især kan indstilles i forskellige vinkler, således at hver enkelt slibesten kan anvendes, hvor der er behov for at fjerne metal.

Togets max-hastighed er 80 km/t. Når det sliber sporskifter, kører det 4-6 km/t. Slibetoget kan arbejde i 36 timer på en tank diesel med 4.000 liter dieselolie.

tøtte

19/1 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød