Forstærkning af betonkonstruktioner
Ph.d.-forelæsning om forstærkning af betonkonstruktioner med pålimet kompositmateriale
Ph.d.-studerende og civilingeniør Fedja Arifovic fra rådgivningsvirksomheden ALECTIA i dag mandag den 13. december ph.d.-forelæsning med titlen ”Forstærkning af betonkonstruktioner med pålimet kompositmateriale” på Danmarks Tekniske Universitet.
Ph.d.-forelæsningen er et resultat af et samarbejde mellem rådgivningsvirksomheden ALECTIA og BYG•DTU. Den omhandler den nyeste viden om bæreevnen af betonkonstruktioner eksternt forstærket med pålimet kompositmateriale. Det pålimede materiale virker således som ekstern armering.
Betonkonstruktioner forstærkes af forskellige årsager. F.eks. ved belastningsforøgelse, afhjælpning af skader, udførelsesfejl, ændret anvendelse, osv. Det kan være fordelagtigt at foretage forstærkninger med kompositmaterialer, som er karakteriseret ved deres store styrke, stivhed, korrosionsbestandighed og lavt vægt/styrke-forhold.
I dette kompositmateriale er fibre med høj trækstyrke kombineret med en polymerbaseret matrix. Disse materialer benævnes ’Fiber Reinforced Polymers’ (FRP-materialer). Dette materiale pålimes betonens overflade.
Når kompositmaterialet således skal virke som ekstern armering, der optager træk i betonen, udsættes limfugen mellem kompositmaterialet og beton for forskydning. I forelæsningen behandles derfor limfugens forskydningsstyrke, når kompositmaterialet udsættes for træk. Dernæst behandles forstærkning af betonkonstruktionselementer under typiske belastningspåvirkninger: bøjning og forskydning.
tøtte