Ved fremstilling af håndstrøgne mursten anvendes l

Fra middelalder til moderne byggeri

Teglsten har været anvendt som byggemateriale i Danmark i mere end 800 år

I mere end 800 år har tegl været anvendt som byggemateriale her i landet. Fra Italien bragte munkene teglbrænding og murerhåndværket til Danmark, og da leret fandtes i rigelige mængder og var let tilgængeligt, afløste teglstenen efterhånden de tunge og uhåndterlige kampesten som byggemateriale.

Kalk- og Teglværksforeningen froklarer, at når teglsten fik den store betydning som byggemateriale - og har det den dag i dag - så skyldes flere ting.

- Som keramisk materiale har tegl ud over de æstetiske værdier tillige stor trykstyrke, ringe vægt og en god isoleringsevne over for kulde, varme og lyd. Når man dertil lægger tegls modstandsdygtighed overfor det omskiftende danske vejr, har man billedet af et solidt og effektivt byggemateriale, fremhæver Kalk- og Teglværksforeningen, som har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter.

”fortsættes…”Der er stadig levende beviser på de første bygninger i tegl. Valdemar den Store stod bag opførelsen af Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Kirken, som er bygget af munkesten, blev indviet i 1170 og er et af de tidligste teglstensbyggerier i Nordeuropa. Sorø Klosterkirke, bygget af cisterciensermunkene mellem 1161-1201, er et andet smukt bevaret eksempel på det tidlige teglstensbyggeri.

Omkring år 1200 trængte teglen for alvor frem indenfor det monumentale byggeri. Vordingborg Kirke og de store domkirker i Roskilde og Århus er prægtige eksempler på teglstensmurværk fra middelalderen.

Teglbrændingen foregik dengang ofte i små murede ovne, som blev anlagt i nærheden af byggepladsen, hvor leret også blev opgravet. En metode, der på landet har været anvendt helt op til begyndelsen af 1900-tallet. Det stadigt stigende behov for teglsten fremmede udviklingen af permanente produktionssteder, og efterhånden opstod de første teglværker.

Lerets hemmeligheder

Munkene i middelalderen har haft godt kendskab til lerets egenskaber, ellers har de ikke kunnet frembringe tegl i de rette farver. De har vidst, at det rød brændende ler (rødler) som regel i naturen ligger over det gulbrændende (blåler). Om en lerart er rød eller gulbrændende afhænger af forholdet mellem indhold af jern og kalk. Hvis indholdet af kalk er mere end 3 gange så stort som indholdet af jern, er leret normalt gulbrændende.

Den almindelige bygningssten i middelalderen er munkesten, som er større end vore dages mursten i både længde, bredde og tykkelse. Også murforbandtet adskiller sig fra det, der anvendes i dag, idet man finder løbere og bindere i samme skifte. De ældste teglstensbygninger er opført i fuld mur, det vil sige som kompakt teglstensmur. For at spare på materialerne går man efterhånden over til kassemurværket, hvor inder- og yderside mures op som to skaller, hvorefter hulrummet fyldes op med marksten og teglbrokker.

Det er karakteristisk for det tidlige murstensværk i tegl, at overfladen på den brændte sten har smalle skrå riller efter behandling med en murhammer.

Nyt skuespilhus er formet i hånden

Det Kongelige Teaters nye skuespilhus på Kvæsthusbroen i København er et fornemt eksempel på, hvordan man i moderne byggeri bruger samme metoder som på Valdemar den Stores tid. Hver af de 240.000 mursten, som indgår i Skuespilhusets facader og til bagvæggen i auditoriet, er formet i hånden, såkaldte håndstrøgne mursten.

Ved fremstilling af håndstrøgne mursten anvendes ler æltet med forholdsvis meget vand. En klump af leret klaskes med hænderne ned i en forud fugtet træramme. Derefter stryges det overflødige ler bort med en lineal, rammen vendes på et bræt og løftes af, og så er stenene på brættet er klar til tørring.

Håndstrøgne sten bliver aldrig glatte, men får vandlæg hist og her, hvor leret ikke helt har udfyldt formen.

Keramisk hus på Bispebjerg bakke

Bebyggelsen Bispebjerg Bakke i Københavb med 135 boliger følger landskabet og bugter sig fra tre-fire etagers højde til et otte etagers højt tårn på det sted, hvor grunden er højest. Under kobbertaget er huset indpakket i et harmonisk farvespil af afrundede teglmure, der uden tvivl har krævet stort hårdværksmæssig snilde at forme og opføre.

Bebyggelsen er blevet til ved at integrere kunst, håndværk, arkitektur og teknik. Det er sket i et tæt samarbejde med Bjørn Nørgaard, som både er billedhugger, keramiker og tidligere professor ved Kunstakademiet.

tøtte