Fremryk investeringer i handicapboliger
Socialdemokraterne vil fremrykke investeringer i handicapboliger til gavn for de handicappede og til gavn for byggebranchen
- Der er behov for at forbedre boligforholdene for handicappede. Ved at fremrykke investeringer i handicapboliger, kan man samtidig sikre flere arbejdspladser. Derfor vil Socialdemokraterne vil pålægge regeringen, at den inden den 1. november 2009 sikrer, at investeringer i handicapboliger fremrykkes.
Det siger det socialdemokratiske medlem af Folketingets socialudvalg Yildiz Akdogan.
- En ny undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund viser, at alt for mange mennesker med handicap bor uden eget bad og ikke har eget køkken, påpeger Yildiz Akdogan.
”fortsættes…”- Med forslaget ønsker vi, at der skal ske en fremrykning af offentlige investeringer i handicapboliger. Fremrykning af investeringerne bør, så vidt det er muligt, stile mod at afskaffe institutionsbyggeriet og i stedet bygge selvstændige boliger til mennesker med handicap.
Behovet for at forbedre boligforholdene for borgere med handicap er stort. Den seneste udvikling har tydeligt vist, at udbuddet af handicapboliger er utidssvarende, og at der mangler handicapboliger. Samtidig er der et akut behov for at iværksætte offentligt byggeri, der kan skabe flere arbejdspladser og dermed dæmme op for den stigende ledighed i bygge- og anlægssektoren, siger Yildiz Akdogan.
tøtte