Fremtidens børnehave skal være passiv

Fremtidens børnehave skal være passiv

Albertslund Kommune har bygget tre nye daginstitutioner som passivhuse

De ved det ikke selv, men børnene i Børnehuset Toftekær i Albertslund er rykket direkte op i den energimæssige elite. Deres nye dagsinstitution er bygget som et passivhus, der både sparer energi og har et sundt indeklima. Fremtidens daginstitution bliver det kaldt. Og Albertslund har som den første kommune i landet netop bygget tre af slagsen som en investering i det gode børneliv.

- Et passivhus som Toftekær er lyst og venligt at opholde sig i, siger energirådgiver Thomas W. Hansen fra vinduesproducenten Rationel, der har leveret vinduer og døre og rådgivet om energi til det nye byggeri.

- Der er luft omkring ungerne, masser af dagslys og en konstant ventilation, som sikrer et sundt indeklima, fremhæver han.

- Et passivhus kan spare op mod 80 pct. på varmeregningen i forhold til et almindeligt hus, fordi det er bygget ud fra nogle skrappe krav til isolering og energiforbrug. Måske derfor har passivhuse ry for at være lukkede og mørke og have få vinduer, men sådan ser virkeligheden ikke ud. Og da slet ikke i byggeriet i Albertslund, fortæller Thomas W. Hansen:

”fortsætter…”

- Vinduerne i Børnehuset Toftekær er store og lyse. Nogen tror, at man i et passivhus skal isolere sig ud af alting og spare på vinduerne. Det er rigtigt, at en mur holder bedre på varmen end en rude, til gengæld bidrager den ikke med noget. Et vindue kan både lukke dagslys og varme fra solen ind, siger Thomas W. Hansen og fortæller, at moderne ruder er så gode til at isolere, at de sagtens kan bidrage positivt til det samlede energiregnskab og gode indeklima i en bygning – også i en institution fyldt med småfolk, dampende gryder og vådt tøj.

Enemærke og Petersen har stået for byggeriet af de tre daginstitutioner på vegne af Albertslund Kommune. Byggeleder Asger Hvas fortæller, at det var rart at få kvalificeret sparring fra Rationel om muligheder og begrænsninger i passivbyggeriet.

- Rationel har god forstand på alt det med lavenergi og har været behjælpelig hele vejen igennem med at lave beregninger på deres vinduer, forklarer Asger Hvas, der allerede er i gang med at forhandle vinduer fra Rationel hjem til det næste byggeri.

Børnehuset Toftekær blev indviet i december 2010 som den anden af i alt tre nye og topmoderne daginstitutioner i Albertslund. De to andre blev indviet i henholdsvis november 2010 og januar 2011, og de er alle bygget som passivhuse.

tøtte

17/1 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød