Fuldautomatiske p-anlæg på vej
Københavns Kommune udbyder etablering af elevator-bokse til nye underjordiske p-anlæg i licitation
Københavns Kommune er i fuld gang med at etablere en række fuldautomatiske, underjordiske p-anlæg. I forbindelse med etablering af disse anlæg skal der etableres såkaldte elevatorbokse, dvs. mindre bygninger på terræn, for til- og frakørsel til anlæggene.
Kommunen gennemfører lige nu en prækvalifikationsrunde for firmaer der ønsker at afgive tilbud på opgaven. Hovedentreprisen omfatter etablering af i alt 9 elevatorbokse herunder fundamenter, afløb, murværk, glas og stål samt el-arbejde. Hver elevatorboks bliver ca.. 40-50 kvm.
”fortsættes…”To af elevatorboksene skal placeres ved anlægget på Nørre Allé, 4 bokse skal placeres ved Leifsgade og 3 bokse skal placeres ved p-anlægget Under Elmene.
Fristen for at komme i betragtning til opgaven er sat til den 7. november og ved udvælgelsen vil kommunen lægge vægt på, at hovedentreprenøren kan præsentere et team, som omfatter alle relevante kompetencer til opgavens færdiggørelse, herunder evt. underentreprenører.
- tøtte