Gå-hjem-møde om hospitalslogistik
Rådgivningsvirksomheden Alectia inviterer til gratis møde d. 8. marts kl. 14–18 om hospitalslogistik - udfordringer, muligheder og løsninger
Kom og lyt til spændende indlæg fra bl.a. Herlev Hospital og bidrag selv aktivt via cafédrøftelser og debat.
Både nye og eksisterende hospitaler bør have fokus på logistikområdet, dvs. patientforløb, pårørende, medarbejdere, forsyninger/varer, lagerstyring, flow, asset management, apparatur og affald. Effektive logistiksystemer er med til at forbedre kvalitet, patientsikkerhed, service, arbejdsmiljø og produktivitet.
Cafédrøftelserne tager udgangspunkt i:
Forsyninger/varer/apparatur, patienter/pårørende/medarbejdere og affald.
Mødet afholdes torsdag den 8. marts 2012 kl. 14–18 hos Alectia A/S, Teknikerbyen 34, 2830 Virum. Tilmelding på mail til kal@alectia.com.
Programmet for dagen:
- Indledning v. forretningsdirektør Michael Jensen, Alectia
- Hospitalslogistik v. chefkonsulent Arne Rask, Alectia
- Herlev Hospital – Vores udfordringer og tanker v. strategisk chef Michael Wallin, Herlev Hospital
- Logistik og medarbejdere (arbejdsmiljø) v. afdelingsleder Lars Tornvig, Alectia
- Cafédrøftelser, fælles debat, networking og let anretning
Fremtidens hospital
Alectia er desuden partner og oplægsholder på konferencen Fremtidens Hospital, som sætter fokus på effektivisering, kvalitetsforbedring og videndeling.
Fremtidens Hospital arrangeres af FYI Events og foregår på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København den 28.-29. marts 2012.
Konferencen vil bl.a. byde på et oplæg om hospitalslogistik af Arne Rask, chefkonsulent i ALECTIA.
Læs mere om tilmelding og pris på: www.alectia.com/nyheder/fremtidens-hospital-konference-d-28-29-marts-2012/
-los