Gigantbyggerier ændrer vores tankegangByggeriet af Femernbæltforbindelsen er planlagt ti

Gigantbyggerier ændrer vores tankegang

Udstilling sender klart signal om, at verden er i forandring

En udstilling på Hovedbanegården i København om et af Europas største byggeprojekter sender et klart signal om, at verden er i forandring. Danmark rykker tættere på Tyskland, og det handler om meget mere end kortere rejsetid mellem landene.

Udstillingen finder sted fra den 21. til den 23. september.

Det europæiske transportmønster vil ændre sig, når Femernbæltforbindelsen i 2018 står klar. Men den største forandring bliver sandsynligvis den mentale - vores syn på os selv og vores naboer. For det er den, der vil få både danskere og tyskere til at søge uddannelse, job, kulturelle oplevelser og bopæl på den anden side af grænsen.

- Processen er allerede i fuld gang, og vi vil med udstillingen fortælle om nogle af de projekter, som netop er med til at knytte bånd på tværs af Femernbælt, fortæller Svend Erik Jessen. Han er projektchef på Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster (CELF), som arrangerer udstillingen og er en af de organisationer, som i flere år har været dybt involveret i dansk-tyske samarbejdsprojekter i regi af EU’s Interreg-programmer.

”fortsætter…”

Udstillingen er en arbejdende udstilling, hvor tyske og danske håndværkerlærlinge sammen bygger en bro på Hovedbanegården. Lærlingene deltager alle i EU-projektet ArTeMa (Art, Teaching and Management). Et projekt, som har givet flere af dem tro og mod på, at deres fremtidige arbejde meget vel kunne ligge på den anden side af grænsen.

Derudover kan man på udstillingen se præsentationer af de forskellige samarbejdsprojekter, der lige nu finder sted på tværs af Femernbælt.

Flere af samarbejdsprojekterne foregår i samarbejde mellem aktører i nærområdet til den faste forbindelse Nordtyskland og Lolland-Falster i Danmark. Begge områder er såkaldte udkantsområder, og her vil borgere og erhvervsliv i de kommende år opleve et markant øget fokus fra omverdenen og øget erhvervsaktivitet uden sammenligning.

Lolland-Falster har formået at være fremtidsorienteret, når det handler om at tage del i de mange samarbejdsprojekter. Der ud over har områdets flerårige fokus på vedvarende energi, økologisk fødevareproduktion og turismeudvikling skabt rammer for ny erhvervsvækst. Med det kommende gigantbyggeri har området mulighed for yderligere udvikling, og dermed har Femernbæltforbindelsen ikke kun potentiale til at ændre danskernes opfattelse af de tyske naboer, men også opfattelsen af Lolland-Falster.

- Lolland-Falster er et spændende sted at befinde sig i disse år, for der er mange utroligt spændende projekter i gang, fortæller Svend Erik Jessen fra uddannelsescentret CELF. Nu kan nogle af dem snart tages nærmere i øjesyn på Hovedbanen i København.

Ud over CELF er blandt andre også Femern Belt Development, Østdansk Turisme og Lolland Kommune repræsenteret på udstillingen.

tøtte

20/9 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød