Gipsplader til røntgenrum
Knauf Safeboard er en ny effektiv, miljøvenlig og blyfri strålebeskyttelsesplade til røntgenrum
Knauf Danogips har netop præsenterer en fleksibel systemløsning til røntgenrum bl.a. målrettet de nye storsygehuse.Systemløsningen hedder Knauf Safeboard og erstatter de tunge vægkonstruktioner med blyplader, som blev opført tidligere på landets hospitaler.
- Vi har nedsat en taskforcegruppe, så vi også er klar til de kommende super sygehuse. Gipsplader indgår i stort set enhver form for byggeri, og det gør det oplagt at anvende gipsplader med indbyggede ”intelligente” fordele, som fx kendetegner Safeboard, fortæller salgs- og marketingchef Jess Gregersen fra Knauf Danogips A/S i Hobro.
Knauf Danogips har fået rigtig stor respons på Safeboard og står klar med
kompetent rådgivning og professionel service.
- Vi kan give sygehusprojekterne de bedste forudsætninger for at få optimale byggeprocesser, såvel økonomisk som håndværksmæssigt, tilføjer Jess Gregersen.
Det samme gælder tandlægeklinikker, lægepraksiser og dyrelægeklinikker.
”fortsætter…”
Hidtil er der brugt bly for at hindre de radioaktive stråler i at trænge ud gennem røntgenrummets vægge. Men bly er upraktisk, dyrt og miljøskadeligt. Safeboard indeholder ikke et eneste gram bly. Pladen er produceret i gips med bariumsulfat, som er et metallisk grundstof, der stopper røntgenstråler.
Ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse vedrørende brug af røntgenanlæg kræves det, at der er strålingsafskærmning til de tilstødende lokaler. Systemet Knauf Safeboard efterlever disse materialekrav og omfatter fem produkter: den blyfri strålebeskyttelsesplade, spartelmasse, strålebeskyttende kapper til stikdåser, skruer samt strålingstætte inspektionslemme.
- Safeboard-pladerne er noget tungere end traditionelle gipsplader, men samtidig er de mindre, hvilket gør dem nemme at håndtere, forklarer Jess Gregersen og fremhæver også de specielle gipspladers egenskaber på brandsikkerhed og lydisolering.
Mens Knauf Danogips venter på ordrer fra de kommende storsygehuse, bliver ”røntgenfotos” af markedssituationen studeret igen og igen, for hvor bliver opsvinget af.
- Vi har gang i flere spændende og store projekter, og vi kan se, at der er aktivitet på flere byggepladser i Danmark, især i hovedstadsområdet. Men det er en hård tid, vi er inde i. Vi er forsigtige optimister, så vi kæmper videre, siger Jess Gregersen.
tøtte