Giver lifttilbud med videotelefon

Giver lifttilbud med videotelefon

Steiness Liftcenter er storforbrugere af mobiltelefoner - til at give tilbud, dokumentere opgaven og overvåge udstyret.

Steiness Liftcenter hører til de sidste, man kan anklage for at lide af teknologiskræk. Når det kommer til at bruge den nyeste teknologi indenfor mobiltelefoni, er firmaet en af de virksomheder i liftbranchen, der mest konsekvent udnytter mulighederne.

Firmaet bruger et system af mobiltelefoner til at give tilbud og skaffe billeddokumentation fra opgaverne og et andet til at indsamle oplysninger fra de udlejede maskiner og til at fjernkontrollere dem.

At være to steder samtidig

Med en videotelefon kan man optage almindelige billeder, som med et digitalkamera, eller sende live-billeder fra telefonen til en anden telefon.

Hos Steiness Liftcenter har det betydet noget af en revolution i måden at bruge virksomhedens mandskab og materiel, for det har løst det klassiske problem med at være to steder på en gang.

- Nu kan jeg sidde hjemme og guide en chauffør eller lærling, der er ude med en maskine, eller jeg kan give et tilbud på en opgave ud fra billederne, som jeg får sendt hjem til kontoret fra mobiltelefonen, siger Poul Steiness, indehaver af Steiness Liftcenter.

- Det er helt afgørende at kende forholdene på pladsen for at finde frem til den rigtige lift til opgaven. Er det en tagopgave, er det måske ikke så meget højden, det kommer an på, men hvor meget liften skal løfte indover. Sender man den forkerte lift, koster det både tid og penge, siger Poul Steiness, der også har brugt telefonen til at guide en mand gennem en pludselig opstået vanskelig situation.

- Der var et stejlt stykke vej ind til en bygning, hvor chaufføren var i tvivl om, liften kunne køre ned, og hvordan den skulle manøvreres rundt. Sådan en situation kræver måske et par års erfaring at klare, men nu kunne jeg vejlede chaufføren via telefonen, fortæller Poul Steiness. - Adgangsforholdene er ofte kritiske, når liftene skal frem på pladserne, og her spiller rutinen ind.

Effektiv fakturering

Men videotelefonerne er ikke bare praktiske til at styre mandskab og maskiner ude i marken, de sørger også for at dokumentationen er på plads overfor kunderne.

- For kunden kan det nogle gange være svært at forstå, hvorfor maskinen kommer senere end aftalt, eller der kan være nogle forhold på pladsen, der gør, at vi må fakturere to timer mere for opgaven end oprindeligt aftalt. Det er normalt meget svært at få kunden til at acceptere afvigelser fra det aftalte, men med dokumentationen af årsagen bliver det aldrig et problem, siger Poul Steiness, der sideløbende med videotelefonerne kører et andet mobiltelefonbaseret styringsværktøj.

- På en del af maskinerne har vi et gps-system, der konstant har styr på, hvor maskinerne befinder sig og samtidig registrerer, hvad de bliver brugt til.

På computeren klikker Poul Steiness sig ind på en af maskinerne, og et diagram angiver, hvor lang tid maskinens motor har kørt, tidsrummet den er brugt, om liftarmen har arbejdet osv. Dele af maskinens funktioner kan også slås til og fra via et opkald til den indbyggede mobil i maskinen.

- Det giver i sidste ende et bedre forhold til kunderne, for det skaber tillid, når der er fuld dokumentation og dermed ingen tvivl om, hvad maskinen har været brugt til, siger Poul Steiness, der er sikker på, at brugen af mobilteknologi vil vinde yderligere frem de nærmeste år.

- Vi kan bruge teknologien til noget her i virksomheden, og brugen af telefonerne vil helt sikkert vokse, for der er mange i liftbranchen, der ville have endnu større fordele end os ved f.eks. at bruge videotelefoner som et redskab, vurderer Poul Steiness.

27/6 2005
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød