Glasfacader med indbygget solafskærmningEik Bezzel og Bjarne Henning Jensen satser i først

Glasfacader med indbygget solafskærmning

Vækstfonden og Teknologisk Institut skyder 16 mio. kr. i PhotoSolar og produktet MicroShade

En verdenssensation inden for glasfacader med indbygget solafskærmning er nu virkelighed. Efter fem år med forskning og test er PhotoSolar i Taastrup klar til produktion i stor skala. En investering på 12 mio. kr. fra Vækstfonden og fire mio. kr. fra Teknologisk Institut skal skubbe salg og fabrikation i gang og gøre klar til næste sensation om to år: glasfacader med transparente, solafskærmende solceller.

Med et nyt patent i lommen, et gennemtestet produkt i hånden og frisk kapital i ryggen er PhotoSolar således klar til i små bidder at erobre verdensmarkedet for energioptimerede glasfacader på for eksempel kontorbyggerier.

Som de første og foreløbig eneste i verden er virksomheden parat til at fremstille glasfacader, som er revolutionerende, når det gælder indeklima, fordi de kan det samme som udvendig solafskærmning, men er indbygget i glasset.

MicroShade fra PhotoSolar er en termorude med en skråtperforeret, tynd metalfilm, der bliver monteret inde i termoglasset. Ruden slipper varme ind, når det er koldt, og holder varmen ude, når det er varmt. Filtret slipper samtidig solens stråler ind, når solen står lavt, men holder dem behændigt ude, når solen står højt midt på dagen og lyser skarpt.

- Med MicroShade kan bygherrer, ingeniører og arkitekter helt undgå ekstern solafskærmning, som er dyr både i installation og vedligehold, uden at gå på kompromis med bygningens energiregnskab, siger opfinderen og stifter Eik Bezzel, PhotoSolar.

Vækstfonden og Teknologisk Institut investerer henholdsvis 12 mio. kr. og fire mio. kr. i PhotoSolar. Kapitalindsprøjtningen skal bruges til at opbygge en salgsorganisation og starte en massefabrikation af MicroShade.

- Vi satser i første omgang på det tyske marked. Her er glas og rudefabrikanterne med på at prøve ny teknologi, og markedet er langt fremme med energioptimeret byggeri, siger partner i Vækstfonden, Bjarne Henning Jensen, der er valgt som ny bestyrelsesformand i PhotoSolar.

PhotoSolar blev stiftet i 2003 hos innovationsmiljøet Teknologisk Innovation. Produkterne udspringer af forskning på Teknologisk Institut, hvor Eik Bezzel var ansat. Virksomheden er Teknologisk Instituts første spinout, som nu altså er klar til at gå på markedet med et produkt.

- Det er glædeligt at se, hvordan virksomheden har udviklet sig fra forskning til fabrikation, så der nu eksisterer produkter og en forretningsplan, som kan tiltrække ventureinvesteringer, siger koncernøkonomidirektør Jørgen Kunter Pedersen, Teknologisk Institut.

PhotoSolar har yderligere en sensation i støbeskeen. Om to år, lover virksomheden, er den produktionsklar med glasfacader med indbyggede solceller, der ikke alene skærmer for solen, men opfanger energien og omsætter den til strøm, der kan give 10-20 pct. af en bygnings samlede elforbrug. Produktet hedder PowerShades og er patenteret i Europa, Japan og USA.

Det er Vækstfondens 18. investering inden for såkaldt cleantech. Vækstfonden har investeret direkte i Stirling Danmark, Shark Solutions og PhotoSolar, de øvrige cleantech-investeringer er sket gennem andre venturefonde.

tøtte

14/1 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød