Gode vibrationer i førerhuset
Trådløs måling af vibrationer skal forbedre arbejdsmiljøet for maskinførerne
Grammer AG i Tyskland har udviklet et lille instrument, Grammer VibroControl, der måler de vibrationer, kroppen bliver udsat for under arbejdet.
Instrumentet, der er batteridrevet og trådløst bliver monteret på førersædet i en traktor, en entreprenørmaskine eller anden mobil maskine, hvor det opsamler data for vibrationer i alle akseretninger.
Når grænseværdien for belastning af vibrationer bliver overskredet, vil maskinføreren bliver advaret af instrumentet både visuelt og med lyd.
De opsamlede data kan via USB overføres til et almindeligt Excel dokument.
”fortsættes…”
- VibroControl kan gøre det væsentligt nemmere at sikre dokumentation til arbejdsgiveres udarbejdelse af APV – arbejdspladsvurdering. Den kan desuden gøre det lettere for forhandlere at dokumentere, at deres maskiner kan leve op til gældende krav på området, der er omfattet af et EU direktiv fra 2002, oplyser den danske importør Erik Jacobsen A/S.
Instrumentet bliver præsenteret på Agromek i Messecenter Herning den 25.-29. november.
tøtte