Grønne byggekrav skal reducere energiforbrugetPartnerskabet for lavere energiforbrug i bygninger

Grønne byggekrav skal reducere energiforbruget

Byggeriet stiller grønne krav til regeringen, men tager også selv arbejdshandskerne på

Danmark skal have verdens strammeste energikrav, staten skal afsætte midler til at fremme innovation, og energiforbruget i de eksisterende bygninger skal reduceres markant. Det er hovedbudskaberne i anbefalinger fra ledende aktører i bygge- og energibranchen, ”Partnerskabet for lavere energiforbrug i bygninger”, til regeringen.

”Partnerskabet for lavere energiforbrug i bygninger” præsenterer samtidig en række initiativer, som medlemmerne selv vil gennemføre for at skabe et visionært og grønt dansk byggeri.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen er glad for at få partnerskabets bud på, hvordan vi bedst muligt reducerer energiforbruget i bygninger, og hvordan vi kommer i front på et voksende grønt marked.

- Partnerskabet giver en række anbefalinger til, hvad regeringen bør gøre, men byggeriets parter tager også selv ansvar. Initiativkataloget viser, at parterne tager klimaudfordringerne alvorligt, og at de gerne vil tage deres del af ansvaret for at nedbringe energiforbruget i bygninger, siger Lene Espersen.

”fortsættes…”Partnerskabet fremhæver, at Danmark har en række styrkepositioner i forhold til udvikling af energieffektive løsninger. Alligevel bliver der ikke opført mange spydspidsbyggerier, og for få realiserer potentialerne for energibesparelser i deres eksisterende bygninger. Det betyder, at visionære danske virksomheder ikke har et hjemmemarked, hvor de kan afprøve og sælge deres produkter og løsninger.

Partnerskabets medlemmer ønsker et slagkraftigt hjemmemarked for klima- og energivenlige løsninger og produkter til byggeriet. Det kan sætte Danmark i front for et lukrativt grønt marked samtidig med, at det også er godt for miljøet. For at signalere, hvor alvorligt partnerskabet mener det, har medlemmerne igangsat en række selvstændige initiativer, der skal bidrage til at reducere energiforbruget i bygninger.

Partnerskabet

Som led i udarbejdelsen af Strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger og Erhvervsklimastrategien har økonomi- og erhvervsministeren og klima- og energiministeren nedsat et partnerskab for lavere energiforbrug i bygninger. Partnerskabets opgave er at komme med input til strategierne.

I partnerskabet deltager ledere fra følgende 22 virksomheder, interesseorganisationer og videninstitutioner:

Boligselskabernes Landsforening, Bygge-, Anlægs og Trækartellet, Cenergia, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Byggeri, Danske Ark, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri/Byggematerialebranchen, Det Økologiske Råd, Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, NCC, Realdania, Rockwool International A/S, Statens Byggeforskningsinstitut, TAC Energy Solutions, TEKNIQ,

VELUX A/S og 3XN

Partnerskabet har udarbejdet et initiativkatalog, hvor medlemmerne kommer med anbefalinger til regeringen til, hvordan energiforbruget i bygninger reduceres bedst muligt. Derudover redegør medlemmerne for, hvad de selv gør for at reducere energiforbruget i bygninger.

I forbindelse med arbejdet med Erhvervsklimapanelet er der oprettet følgende fire partnerskaber, som skal komme med anbefalinger til, hvordan forskellige brancher kan bidrage til at reducere af udledningen af drivhusgasser. Der er etableret partnerskaber for henholdsvis detailhandel, investorer, det blå Danmark og byggeri. Partnerskaberne præsenterer deres anbefalinger i forbindelse med Erhvervsklimapanelets møde den 30. marts 2009.

tøtte

Se Partnerskabets initiativkatalog her…

23/3 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød